John Axelsen (billedet/ Getty) kom flot fra start i Big Green Egg German Challenge, da han tog føringen i -8, et enkelt slag bedre end en spiller, der efter sit navns længde burde være fra Thailand, men er fra Frankrig: Oihan Giullamoundeguy.
Victor Sidal Svendsen er kommet fint i gang som Challenge Tour spiller og ligger nr. 8 i -4, og de øvige danskere ligger således placeret: 13. Rasmus Neergaard-Petersen -3. 34. Jeppe Kristian -1. 49 Peter Launer Bæk og Jonathan Gøth Rasmussen par. 127. Christoffer Bring +5
På DP World Tour deles føringen i Omega European Masters af Alfreda Garcia-Heredia, Spanien og Alex Fitzpatrick, England i -7. Efter åbningsrunden er de danske placeringer disse: 20. Rasmus Højgaard -3. 38. Jeff Winther -2. 58. Jacob Skov Olesen -1. 98. Søren Lind +1. 112. Sebastian Frfiedrichsen +2. 128. Søren Kjeldsen +3. 137. Nico Højgaard +4.
I den svenske SM match er der kun en enkelt dansk spiller tilbage i kvartfinalerne, Det er Morten Toft Hansen, Simons, der besejrede Malthe Tandrup Laustsen, Aalborg 3-1. Det var tæt på for Frederik Tøttenborg, Smørum, der først måtte give sig på 19., mens Jens Kristian Thysted, også Smørum, tabte 1-0.
I Fortinet Cup Championship på TPC Toronto er anden halvdel af feltet på banen, men Frederik Kjettrup er færdig i -1 og ligger aktuelt nr. 12.
I Senior EM for hold delte Danmark i slagspilskvalifikationen ottendepladsen med Island, men vandt fintællingen og luskede sig med i Flight A, hvor de skulle møde vinderne af slagspillet, England, der var sluttet 34 slag bedre. Danmark tabte foursome, men derefter vandt danskerne samtlige fire singler og sendte favoritterne ud med 4-1. I semifinalen er modstanderen Frankrig, der slog Tyskland 3-2.