Svenskeren Björn Åkesson spillede en af sin karrieres bedste runde i Great Days på MasterCard Tour, da han strøg gennem feltet frem i føring. Han havde dog ikke vundet endnu, for Jonathan Gøth-Rasmussen, Søllerød (billedet/ Jesper Vinzents) indhentede ham i -14, og så blev der et omspil, hvort Åkessomn udnyttede sit momentum og sejrede, men en fornem præstation af Gøth-Rasmussen, der har vist stigende form på det seneste.
Tredjepladsen i -11 blev delt af tre danske spillere, Victor Sidal Svendsen, the Scandinavian, Peter Launer Bæk, Odense Eventyr og Søren Broholt Lind, Odder, som havde selskab af svenskeren Alex Wennstam. Yderligere to danske spillere sluttede i top-10: 7. Malthe Tandrup Laustsen, Aalborg -10 og 9. Frederik Tøttenborg, Smørum -9.
På Road to Europa er der stadig ingen danske spillere i top-6, der får kort til Challenge Tour, men som nr. 7-10 finder vi Sebastian Wiis, Søren Broholt Lind, Alexander George Frances og Peter Launer Bæk, mens Victor Sidal Svendsen er nr. 14
Nu er der en uges pause, inden næste turnering spilles fra d. 28. i Landeryd.