Denne uges The Northern Trust gælder ganske vist en stor præmie, men for mange mindst lige så meget muligheden for at komme videre til semifinalen i FedEx Cup. Det kræver, at man ligger i top-70 efter turneringen i New Jersey, og derfor kan man her se, hvad kravet er for nogle af de spillere, der ligger uden for top-70: Bubba Watson kan klare sig som nr. 40, Adam Scott som nr. 24, Ian Poulter som nr. 28, mens Chesson Hadley, den aktuelle nr. 125 og sidst, skal være nr. 9.
Naturligvis er der også mange af dem, der ligger i top-70, der skal passe på ikke at ryge ud. Det gælder fx Alex Norén, der startede som nr. 69, men netop nu ligger til at blive nr. 78.
Det er gode gamle bekendte, der flokkes i toppen. Justin Thomas og Jon Rahm (billedet/Getty) fører i -8 med tre slag til Harold Varner III i -5.
Patrick Reed måtte i øvrigt trække sig før start pga. en ankelskade. Med en placering som nr. 22 på FedEx Cup listen koster det ham næppe deltagelsen i Liberty National i næste runde.