Den professionelle golfspiller Karen Fredgaard skriver på sin barndomsklub, Asserbo’s venneside, at hun har fået en excemption til at spille på Epson Tour i USA i 2023, og derfor fortsætter hun karrieren i USA.
23-årige Fredgaard havde sidste sæson fuld kategori på Epson Tour, men blev syg i sensommeren og måtte gennem en operation. Hun har nu fået mulighed for at spille på Epson Tour, næstbedste niveau, igen i 2023 med ambitionen om at spille sig til et LPGA Tour-kort. Karen Fredgaard holdt en kort juleferie i Danmark, men er nu vendt tilbage til Austin i Texas, hvor hun har indledt forberedelserne til 2023-sæsonen, der starter i februar.
Foto: Getty Images