Opdateret: Pga. en misforståelse meddelte vi, at rekordforsøget var i morgen – det er først lørdag d. 26. oktober.
Karsten Maas har mistet sin verdensrekord i at drive med verdens længste golfkølle. Ikke fordi andre har slået længere end ham – det længste har været 56 m -, men Guiness Book of Records har ændret reglerne, så man bare skal slå 25 meter i stedet for 100 til Karstens store utilfredshed. Så drejer det sig i realiteten ikke længere om golf.
Trickgolfer Maas kan også slå, stående på en bold.
Når reglerne er, som de er, vil han lørdag d. 26. sætte ny verdensrekord med en kølle, der er så lang, at ingen umiddelbart kommer på den tanke, at de kan gøre det bedre: Den er 11 m og 40 centimeter lang!
De 25 meter er intet problem, men han regner med alligevel at slå bolden 100, som han har gjort det gentagne gange under træningen. Det kan man se på denne video:
https://www.dropbox.com/sh/x4lso1n0dv8s2k7/AACWgkF1Or-tny_n-huWOpRBa?dl=0
Rekorden skal, meget logisk, sættes på Golf in Wall i uden for Berlin. En bane, som ejes af Karstens bror Flemming, som dermed får lidt ekstra PR for den glimrende bane, hvor man i øvrigt også for tiden kan opleve fænomenet sort sol.
Dermed skal køllen ikke transporteres denne gang, men man kan godt gøre det. Det kan skilles i fire dele, så Karsten kan have den i sin minibus.
Vi hepper på verdensrekord med et slag på 110 m – og vi skal nok fortælle, om det lykkes.