Keegan Bradley (billedet/ Getty) gik ind i BMW Championship som nr. 50 på FedEx Cup-listen og skal mindst avancere til nr. 30 for at komme med i Tour Championship. Med en flot runde i -6 tog han spidsen, og holder han den, vil han ligge nr. 4!
Der er dog tre runder igen uden cut,og der skal ikke rystes meget på hænderne, før han er under 30 igen.
Hideki Matsuyama viser fortsat storform og ligger nr. 2 i -5, mens Sungjae Im, Adam Scott og Alez Norén deler tredjepladsen i -4. Holder det, avancerer Scott fra nr. 41 tilk nr. 22 og Norén fra 45 til 23.
Xander Schauffele er nr. 7 i -3, Rory McIlroy nr. 10 i -2, Scottie Scheffler og Viktor Hovland nr. 15 i -1. Scheffler spillede ti huller i par, før han på de følgende fem spillede birdie-birdie-bogey-birdie-bogey, og så blev resten par.
Et par spillere lige omkring grænsen er Denny McCarthy som nr. 30 og Tommy Fleetwood nr. 31.
I Centre Port Canada Rail ligger Frederik Kjettrup nr. 10 i -6. Han gik for-9 i -6 og bag-9 i par med ni gangepar! Han ligger fortsat nr. 3 på Order of Merit, og nu er der ikke mange turneringer igen.