Det blev kinesisk sejr i kvindernes anden major, KMPG Women’s PGA Championship, da Ruoning Yin med en birdie på sidste hul for en 67’er (-4) spillede sig til 8 under par og dermed 1 slag bedre end Yuka Saso, som med en 66’er havde sat målet i klubhuset.
Nanna Koerstz Madsen spillede en fremragende finalerunde, med fem birdies og kun én bogey. De 67 slag betød, at hun sluttede på delt 11. plads i – 4 – i øvrigt side om side med irske Leona Maguire, der gik ind til finalen på førstepladsen. Ireren fik ikke spillet til at flyde under det ultimative pres, og hendes 74’er sendte hende helt ud af top10.
Top10 kunne Nanna godt have opnået. Dagens eneste bogey på kom på par5-hullet 17., men heldigvis var skuffelsen ikke større, end at hun fik birdie på 18. Emily K. Pedersen sluttede som nummer 52 efter en afsluttende 74’er.
Tredjepladsen blev en mange delt affære med Carlota Ciganda, der havde taget sin varmeste putter med på banen, Anna Nordqvist og Stephanie Meadow, samt Xiyu Lin fra Kina og Megan Khang som bedste amerikaner. På ottendepladsen kom bl.a. Rose Zhang, der nu også har en major top10 på CV’et, to turneringer inde i sin professionelle karriere.
Finalerunden måtte undervejs afbrydes i et par timer på grund af tordenvejr over New Jersey, hvor Baltusrol GC ligger.
Sikker sejr
PGA Tours Travelers Championship lignede en duel mellem to spillere, Keegan Bradley og Chez Reavie, men Reavie meldte sig ud af kampen med en runde over par, og så kunne Bradley uden de store problemer spille en 3 slags sejr i hus. Han gik 2 under par, 68, og sluttede i -23. Zac Blair stormede frem til andenpladsen med en 62’er, dog delt med Brian Harmon (64). Og så nuppede Scottie Scheffler lige en top5 mere til samlingen, som delt nummer fire med Patrick Cantley og Chez Reavie. Rory McIlroy sluttede på syvendepladsen.
Foto: Getty Images