I 2021 satte Haderslev GKs årlige turnering rekord for det indsamlede beløb til Muskelsvindfonden med 90.271 kr. Begivenheden spilles med baggrund i, at Kjeld Andersen, der for 38 år siden startede i klubben,var aktiv spiller og matchleder, er ramt af sygdommen ALS og ikke selv længere kan spille sporten, men har valgt at skabe opmærksomhed om sygdommen og kampen mod den.
Årets turnering spilles 11. juni, og der er sponsorpræmier fra omkring en snes firmaer, ligesom bl.a. spillerne Rasmus Højgaard, Nicolai Højgaard, Søren Kjeldsen, Jeff Winther, Joachim B. Hansen, Thorbjørn Olesen, Morten Ørum og Oliver Hundebøll har givet ting til en auktion.
Målet i år er at passere 100.000 kr, og vil hjælpe med det, kan man indbetale et beløb til MobilePay Box 2098YF.