PIF Saudi Ladies Riyadh Championship sluttede lørdag som en kæmpe triumf for Jeeno Thitikul, Thailand, som i -16 sluttede fire slag foran den koreanske overraskelse, Somi Lee, og et mere foran Annabell Fuller, England.
Nanna Koerstz Madsen (billedet/ Getty) sluttede med en runde i -2 og blev i -10 delt nr. 4. Emily Pedersen blev nr. 21 i -5 og Nicole Broch Estrup nr. 47 i -1. Det så ellers lyst ud for hende, da hun spillede for-9 i -1, men på bag-9 ventede desværre fire bogeys.
På HotelPlanner Tour spilles der på Fancourt i Sydafrika, og her blev lørdag ærgerlig for de danske farver, Wilco Nienaber, Sydafrika fører i -25(!), seks slag foran landsmanden Jacques Blauw.
Kun to danske spillere klarede cuttet. Christoffer Bring som nr. 24 i -10 og John Axelsen som nr. 45 i -7.
På Golfstar Winter Series gik det også skidt for de danske spillere i anden runde. Tobias Edén og Tobias Jonsson, Sverige fører sammen med Matias Honkala, Finland i -11. Nu er bedste dansker Anders Emil Ejlersen, Silkeborg som nr. 12 i -6. Vi bemærker, at Søren Kjeldsen klarede cuttet som nr. 24 i -2, og at sidste mand på den rigtige side af cuttet var Morten Ørum Madsen i par.
Anders Hansen gik anden runde af Staysure Marbella Legends i +2 og faldt tilbage som nr. 13. De fem på førstepladsen blev skilt grundigt ad. Nu fører Simon Griffith i -11 foran Colin Montgomerie -9.