Nicolai Højgaard gjorde god fyldest, da Europa tog føringen 3-2 i fourballs på første dag af Hero Cup i Abu Dhabi.
Han og Francesco Molinari skulle mod Richard Mansell/ Ewen Ferguson afgøre udfaldet, da Europa førte 4-2, da de nåede 15. hul, og stillingen var lige. Det var den stadig før sidste hul, hvor Højgaard udfordrede med en birdie, men Mansell svarede med endnu en, så matchen blev delt. Gettys billede viser Nicolai Højgaard på vej fra banen i samtale med Thomas Bjørn.
Thomas Pieters/Antoine Rozner besejrede Tommy Fleetwood/Shane Lowry 1 up, hvorefter Thomas Detry/Antoine Rozner nedlagde Tyrell Hatton/Jordan Smith 2 up, da Detry sluttede med en eagle.
Matchen mellem Guido Migliozzi/Victor Perez og Callum Shinkwin/Matt Wallace blev delt, hvorefter Robert McIntyre/Seamus Power mod Adrian Meronk/Sepp Straka vandt Storbritanniens første og dagens største sejr 4&3.
Lørdag spilles der foursomes, og her skal Molinari – Højgaard dyste med Shinkwin/Wallace. De afsluttende singler spilles søndag.