Vinden udviklede sig præcis, som vi forudså i aftes: Lidt skånsom fra morgenstunden og derefter så kraftig midt på dagen, at det i øjeblikket ligner en massakre.
Det betyder, at cuttet gik til først +5 og siden endda til +6, og alle fire danskere klarede cuttet, endda ikke på cutgrænsen
Shane Lowry var rimelig tidligt ude og fører i -7 foran Daniel Brown og Justin Rose -6. Bag dem er kun yderligere otte spillere under par: 4. Billy Horschell, Dean Burmester, og Scottie Scheffler -2. 7. Corey Conners, Jason Day, Xander Schauffele og Patrick Cantley -1.
Jacob Skov Olesen fik par for sin runde på den mest overbevisende vis: 18 gange par! han ligger derfor i +5. Det gør også Rasmus Højgaard, der gik i +1. De to gik sammen og siger på Gettys billede tak for godt selskab.
Nicolai Højgaard lå i +4 for 12 huller, men spillede resten i par, og han ligger nr. 18 i +2. Thorbjørn Olesen lå i +2 for ni huller, +3 i alt. Han spillede resten af runde i par og rykkede frem som nr. 28 i +3.
Jacob Skov Olesen er nr. 54 i +5 og en af tre amatører, der klarede cuttet og skal kæmpe om at blive low amateur.
Bl.a. disse spillere klarede ikke cuttet:Victor Perez og Will Zalatoris +7. Tyrell Hatton +8. Min Woo Lee, Francesco Molinari, Tommy Fleetwood, Ludvig Åberg og Brysom DeChambeau +9. Tony Finau og Victor Hovland +10. Rory McIlrou +11. Cameron Smith +12. Tiger Woods og Sahith Theegala +14.