I dag fylder The Golden Bear 80 som stadig aktiv i golfblivet, og han har hele livet levet op til det billede, golfverdenen ønsker af sine største. Derfor fejrer vi det ved en let redigeret gentagelse af det portræt, Golfbladet tegnede af Jack Nicklaus, da han fyldte 70. Der er naturligvis sket ting siden da – fx fik Nicklaus sit første hole-in-one på Augusta National i 2015 i bold med Gary Player og Ben Crenshaw. Året forinden havde han modtaget en af USAs største belønninger til sine borgere, The Congressional Gold Medal.
Jack William Nicklaus vandt sin første major som rookie i Masters 1962. Efter turneringen så han et billede, hvor han gjorde klar til at putte med en cigaret i munden. I det øjeblik besluttede han at kvitte røgen – han ville ikke være et dårligt forbillede for ungdommen!
Et eksempel på, hvordan ‘The Golden Bear’ altid har husket, at han ikke kun var golfstjerne, men også rollemodel. På intet tidspunkt er han faldet ud af rollen som den perfekte repræsentant for et gentlemanspil for ærlige mennesker.
Nicklaus blev født i Ohio. Hans far var apoteker, og familien havde et stærkt sammenhold, som stadig varer. Med sin hustru Barbara kan Jack i dag fryde sig over fem børn og mere end en snes børnebørn, men de husker også, at de engang mistede et 17 måneder gammelt barnebarn, der druknede i et badekar. De har sat ham et minde med en årlig Pro-Am, The Jake, der skaffer millioner til velgørenhed – som det er tilfældet for en række andre fonde og aktiviteter, som de tager sig af.
Jacks golftalent var tidligt åbenlyst, og han kombinerede det med intelligent course management. Som amatør vandt han US Amateur 1959 og 1961 og var i 1960 tæt på at vinde US open, men måtte ’nøjes’ med andenpladsen efter Arnold Palmer.
Sejren i Masters 1962 var revanche – han besejrede sensationelt Palmer i omspil. Siden fulgte yderligere 17 majorsejre, og 18 er den rekord, Tiger Woods i dag jagter. De 18 sejre fordeler sig således: The Open 3. US Open 4. PGA Championship 5. Masters 6.
En verdensrangliste så først dagens lys i 1968, og den toppede Nicklaus frem til 1977, men formentlig ville han allerede have været nr. 1 fra 1962.
Nicklaus drivede langt og præcist. Han vandt PGA long driving contest i 1863 med et slag på 306 meter – en rekord, der stod i 20 år. Hans bedste drive i turnering var af ca. samme længde i Masters 1964. Hans yndlingsslag var en kontrolleret fade, og han foretrak i det hele taget at være i kontrol. Yderst sjældent tog han chancer, og kun når situationen i en turnering absolut krævede det.
Han revolutionerede golf ved at være den første, der målte banerne op på alle ledder i sin lille bog, så han kendte alle afstande under runderne. Siden blev det en fast pligt for en god caddie, og ingen turde undlade at gøre det.
Fem gange blev han Årets Spiller. Otte gange vandt han PGAs Order of Merit, og sammen med Arnold Palmer og Gary Player udgjorde han The Big Three i en rivalisering, der betød meget for golfens gennemslagskraft i medierne.
Nicklaus vandt 74 gange på PGA Touren, og da han var blevet 50, spillede han af og til på Champions Tour, hvor han trods få optrædender vandt 10 sejre frem til 1996, heraf otte majors. Indtil 2005 spillede han hvert år i The Open samt Masters, hvor han fra 2010 har været æres-starter torsdag morgen.
Han har forfattet 15 bøger, bl.a. den mest solgte amerikanske instruktionsbog, Golf My Way, som i dag også fås i en video-udgave. Han regerer over et golfimperium med design af golfbaner, Golden Bear Equipment, videoproduktion og computerspil, og han er vært for turneringen The Memorial på Muirfield, Ohio. Den startede i 1974 og er blandt dem, store navne helst vil vinde – i 2009 Tiger Woods.
Turneringen ledes af en Captain’s Club, der hvert år suppleres med et nyt, stort navn og omfatter bl.a. Peter Alliss, Georg H. W. Bush, Arnold Palmer, Gary Player og Sean Connery!
I Columbus, Ohio findes et Nicklaus Museum; siden 1974 har man kunne se ham i Hall of Fame; og han var goodwill ambassadør, da golf skulle overbevise IOC om, at den skulle optages på det olympiske program, som det skete i København 2009.
Nicklaus er meget seriøs, men ikke uden humor, som da han havde tabt et omspil til en spiller, der ikke var sejrsvant og investerede noget af sin præmie i en fin toupé, som han bar, da de mødtes en måneds tid senere. Nicklaus kommenterede: – Jeg anede ikke, at sejre også kan få hår til at gro igen!
Nicklaus’ spil var ind imellem solidt til det kedelige, og mindre vidende tilskuere undervurderede det af og til. I 1994 vandt han temmelig ubesværet en senior-turnering, og en af konkurrenterne, Frank Beard, blev af en tilskuer spurgt, om Nicklaus virkelig var så god. Han svarede: Nej da – han har bare redet på en bølge af held i 33 år.
Lad os som dessert tage et af golfhistoriens bedst kendte eksempler på sportslighed. I Ryder Cup 1969 udkæmpede Nicklaus den afgørende sidste single med Tony Jacklin. Stillingen i matchen var 15½-15½, og singlen var all square, da begge slog deres andetslag ind til eagleputts på ca. 5 meter. Nicklaus puttede en meter for langt. Jacklins putt sluttede ½ meter fra hullet. Nicklaus holede, og et enormt pres hvilede på Jacklins skuldre – magen til det, Bernhard Langer ikke kunne klare i sit afgørende putt på Kiawah Island 1991.
Jacklin blev befriet af Nicklaus, der tog hans mærke og rakte ham det med bemærkningen: – Jeg tror ikke, du ville have misset det putt, men under disse omstændigheder vil jeg slet ikke give dig muligheden!
