Las Colinas Golf and Country Club er kåret som Spanien bedste golfbane to år i træk af World Golf Awards i 2015 og 2016. Om det er fortjent, ved jeg ikke. Jeg har jo trods alt ikke været forbi samtlige golfhuller i Spanien, og har hørt af omveje, at Valdarama da også skulle være en ganske fornuftig golfbane. Men at Las Colinas Golf er noget ud over det sædvanlige, hersker der ingen tvivl.
Nej denne artikel er absolut ikke en købt reklameannonce for Las Colinas Golf and Country Club, som man eller godt kunne foranlediges til at tro, når man læser den. Men Cabell B. Robinsons mesterværk af en bane, der stod færdig i 2010, skal have som fortjent, og derfor den megen ros. Banen er anlagt i et 330 hektar kuperet og smukt naturområde 70 km. syd for Alicante i Spanien, ca. 5 km fra middelhavskysten Costa Blanca.
En smuk tur med udfordringer ad libitum
Appelsintræer, kløfter, klipper, vandløb og adskillige overdådige sommerhuse, er med som tapet hele vejen rundt på de 18 huller, som hver og en er en strategisk udfordring på højt plan. Massevis af bunkers, endnu flere knolde og pukler på fairways og ved greens, kløfter, vandløb og adskillige søer, er på skift de udfordringer, der skal passeres og tages med i vurderingen, når man står på teestedet og skal slå sit første slag. Derfor kunne en lille anke mod banen være, at den simpelthen er for vanskelig for den gennemsnitlige turistgolfer, der ofte har et handicap mellem 15-25. Dette har arkitekt Robinson dog forsøgt at imødekomme ved at lave hele 5 teesteder på samtlige huller således, at man selv kan vælge en passende afstand at lægge fra land. Og når vi nu er ved det med sværhedsgraden, kan det da lige nævnes, at banen faktisk kan klares i ret få slag. Bare 63 styks – vel at mærke fra sort tee, hvis man hedder Sam Walker og spiller på Europatouren. Han besøgte banen som en del af Europatourens tourskole i 2014. Og noget kunne tyde på, at tourskolen for alvor har fået øjnene op for Las Colinas Golf and Country Clubs kvaliteter, da de her i 2017 spiller kvalifikation til Europatouren for 6. år i træk. Lur mig i øvrigt om ikke Las Colinas kommer til at lægge græs til en regulær Europatour turnering inden for en overskuelig fremtid. Banekvaliteten til det, er i hvert fald til stede, mere tvivlsom er dog infrastrukturen herunder primært tilkørselsforhold til anlægget og tilskuermuligheder på banen.
Drop koldstarten
Allerede på første hul bliver man mødt af et sjovt, men vanskeligt hul. Et par 4 hul 352 m. fra gul tee med kraftigt venstre dogleg knap 200 meter fremme, så man ikke bare ubevist kan slå en lang lige driver, hvis man hører til de længere slående. Doglegged og et større skovområdet i venstre side betyder, at man gør klogt i holde bolden i højre side af den smalle fairway, for at få udsyn til green i andenslaget. Fire bunkers i højre side, ligger dog klar til at tage imod bolden i landingsområdet, hvis præcisionen skulle svigte. Andenslaget, der som regel af taktiske årsager, er på den trælse side af 150 meter, skal slås ca. 10-12 højdemeter op i niveau, mod en green dækket af to dybe bunkers og en række buske og træer i højre. Alt i alt altså et vanskeligt hul, som ikke ligefrem indbyder til en koldstart.
Ja det passer med Las Colinas, så lej gerne en buggy.
Udfordringer af næsten samme kaliber som på første, præger som nævnt langt størstedelen af hullerne hele vejen rundt, og skulle man miste modet undervejs, kan man heldigvis sagtens stille sig tilfreds med blot at nyde naturen og udsigten, som fra flere af teestederne er fantastisk. Ikke mindst på hul 3 og 8, hvor man slår sit drive fra et teested hævet ca. 30 meter over fairway. Las Colinas, som direkte oversat betyder ”bakkerne”, lever altså til fulde op til sit navn. Netop de voldsomme niveauforskelle betyder også, at hvis man bare har en smule problemer med bentøjet, er de 35 euro en buggy koster givet godt ud. Banen ligger nemlig ikke blot i kuperet terræn, men den er også lang at gå pga. forholdsvis store afstande mellem flere af hullerne. Hvis heller ikke natur og udsigt kan tilfredsstille den kræsne golfer, kan man nyde flere af luksussommerhusene, der er placeret langs adskillige huller rundt på banen, hvoraf nogle efter sigende koster større tocifrede millionbeløb. Dertil skal der lægges 4.000 euro om året i kontingent for at blive medlem af golfklubben. For det – efter danske forhold – ekstremt høje kontingent, får man dog til gengæld fri buggy, frie træningsbolde opstillet i pyramider på drivingrangen samt adgang til resortets fitnessrum. Til trods for det forholdsvis høje prisniveau, bygges der dog på livet løs rundt om resortet, og skulle koncentrationen svigte, er det let og bekvemt at skyde skylden på nogle af håndværkerne, som fra tid til anden larmer med deres maskiner.
Regionen byder på andet end golfbaner
Ferieresortet, hvor turister kan leje sig ind, var i lavsæsonen i februar, hvor vi besøgte banen næsten tomt, og derfor mindede det også lidt om en spøgelsesby, med massevis af tomme lejligheder og ret få mennesker rundt på resortet. Selve golfbanen var dog flittigt besøgt. Noget som i øvrigt også fremgår af greens, som tydeligvis i form af nedslagsmærker bærer præg af de mange bolde, som hver dag hamrer ned på greens. Også i Spanien kan man altså blive bedre til det med at bruge den pitchfork.
Greenfeegæsterne kommer primært fra Skandinavien, Tyskland og England, hvor golfhungrende kan få stillet deres sult på Costa Blancas mange fine golfbaner. Der kan spilles i shorts og kortærmet polo selv midt i februar. Indenfor 10 km. fra Las Colinas Golf and Country Club findes der fx hele fire andre golfbaner, man kan prøve kræfter med. Hvis det hele dog ikke skal gå op i golf, kan både Borgen i Alicante (70 km), Katedralen i Murcia (60 km) og ikke mindst stranden i Campoamor (5 km) bruges som afveksling under en uge ferie i området.
