Vi spænder ben for en god score, når vi hver gang vil slå det perfekte slag. ”Drop den tankegang og vær tilfreds med halvgode slag”, lyder opfordringen fra sportspsykolog Casper Mads Hahne Thomsen.
”Selvfølgelig skal man stræbe efter det perfekte, men det er vigtigt, at man er realistisk og dermed ikke for hård ved sig selv. Det handler om at afstemme forventningerne. Antallet af perfekte slag er måske tre ud af hundrede,” siger sportspsykolog og mental træner for en stribe danske golfspillere, Casper Mads Hahne Thomsen.
Opfordringen lyder, at man skal være tilfreds med halvgode slag. Slag, der er ok! På den anden side skal man heller ikke være for begejstret for de gode slag, for det er ikke dem, vi resultatmæssigt lever af, men derimod alle de gennemsnitlige slag.
Men hvad sker der, hvis vi er for fokuseret på at score lavt?
”Hvis du er meget fokuseret på, hvad du præsterer, bliver dit spændingsniveau for højt. Dette medfører øget muskelspænding, hvilket resulterer i langsommere, ukoordinerede og mindre rytmiske bevægelser. Vi kender det udmærket, når vi har spillet godt og på de sidste huller er lige ved at gå ned i handicap, så bliver spændingsniveauet let for højt og resulterer i dårlige slag. Omvendt kan spændingsniveauet også blive for lavt, for eksempel når vi efter mange huller slet ikke har præsteret.”
Fokuser ikke på point!
Hvis man tilstræber at blive en bedre golfspiller, så bør man være langt mindre fokuseret på point.
”Når man er for fokuseret på resultater, så kan det lukke af for udvikling. Indimellem er det en god idé helt at tage fokus væk fra præstationen,” siger Casper Mads Hahne Thomsen og uddyber:
”Ved at fokusere på resultatet ryger opmærksomheden fra de elementer, der leder til det gode resultat.”
Casper Mads Hahne Thomsen arbejder med en træningsmodel, der inddeler golfrunderne i 3 forskellige typer: træningsrunder, udviklingsrunder og præstationsrunder. Ifølge modeller bør man spille langt de overvejende runder (80 pct.) med fokus på procesmål. Det betyder, at man i praksis for eksempel undlader at notere antallet af sine slag, og i stedet fokuserer på delelementer af sit spil. Det kan være, at man har et mål om at drive midt i fairways, måske et ønske om at styrke indspil til green eller kunne komme igen efter et dårligt hul! Casper Mads Hahne Thomsen anbefaler, at man fører statistik over de ting, man gerne vil forbedre.
Mental træning kan gavne alle
Mange har sikkert en opfattelse af mental træning som noget der hører eliten til, men ens niveau har ingen betydning for om man kan forbedre sine mentale evner, fastslår Casper Mads Hahne Thomsen.
Han peger desuden på, at det er bedst at begynde den mentale træning, når det går godt, i stedet for når der opstår en krise i spillet. Det er nemlig med til at skabe gode vaner og forebygge.
Første skridt i ethvert rådgivningsforløb er at indkredse, hvad der skal arbejdes med. På baggrund af en personlig samtale udarbejder Casper Mads Hahne Thomsen en udredningsrapport med anbefalinger til, hvad der skal arbejdes med, på hvilken måde – og i hvor lang tid.
I et udviklingsforløb er der fokus på at grundlægge gode vaner, træne den mentale styrke samt optimere præstationer på banen. Det er meget vigtigt, hvordan træningen planlægges. Træning på banen bør prioriteres frem for træning på driving rangen, og det er vigtigt at gøre sig klart, hvad man træner, og om der er tale og udviklingsrunder eller præstationsrunder. Se Træningsplan andet sted i artiklen.
Sammensætter forløb
Casper Mads Hahne Thomsen sammensætter forskellige mentaltræningsprogrammer for golfspillere med forskellige behov. Hvis man er ny eller forholdsvis ny med sportspsykologisk arbejde, så vil programmet bl.a. indeholde redskaber som visualisering, positiv indre dialog.
”Visualisering virker ikke for alle. Nogle spillere, de meget analytiske personligheder, oplever verden i detaljer, og så er den ikke den vej, man skal gå,” siger Casper Mads Hahne Thomsen.
”Der findes ikke en ideal golfpsyke. Det handler om at gå på opdagelse i de stærke sider af sin personlighed og få øje nogle af udfordringer, man kan have. Når man kommer til mig, så arbejder man med mentaltræning i golf, men også den personlige udvikling. Du lærer dig selv at kende. Først og fremmest på en golfbane,” fortsætter han.
I praksis begynder mentaltræningen med at man besvarer et spørgeskema. Herefter mødes Casper med golfspilleren med henblik på at overlevere resultatet af analysen, give feedback og diskutere mulige udviklingsområder i samråd med spilleren. Efter samtalen får spilleren udleveret en personlig rapport, som giver informationer og inspiration til, hvordan spilleren kan arbejde med sin mentale del af sit golfspil. Herfra er det forskelligt hvad spilleren vælger at gøre – for nogle er det tilstrækkeligt med denne ene seance, andre bygger på med flere samtaler og/eller observation.
Motivation og miljø bør inddrages
Men ifølge Casper Mads Hahne Thomsen bør sportspsykologi ikke reduceres til mental træning, og indlæring af mentale redskaber. De mentale værktøjer er en nødvendig basis for enhver, der ønsker at præstere på topniveau, men kan ikke stå alene.
For at udvikle den enkelte udøver på den mest hensigtsmæssige måde, mener Casper Mads Hahne Thomsen, at der skal fokuseres bredere og dybere i det sportspsykologiske arbejde. Med bredere menes at anvende metoder, der i højere grad medtænker miljø og kontekst for din udvikling. Med dybere menes at anvende metoder, der i højere grad medtænker lyst, motivation, vilje og mening.
Casper Mads Hahne Thomsen
Sportspsykolog:
Casper Mads Hahne Thomsen driver virksomheden ct sportspsykologi, der tilbyder mentaltræning og coaching i elitesport – særligt golf er hans speciale. Han har bl.a. været tilknyttet DGU som mental træner, spillere fra Europatouren samt golfklubber.
Priser for individuel mentaltræning starter ved 1.000 kr. For dette beløb modtager man en personlig og individuel rapport, som giver information om den mentale del af ens golfspil. Det er også muligt at organisere den mentale træning i grupper, hvis nu man er en ”klub i klubben” som godt kunne tænke sig lidt inspiration en aften, eller hvis en gruppe venner i klubben finder sammen.
