Østersbanker, historiske seværdigheder og øl-bryggeri topklasse.
Limfjorden byder på noget af Danmarks smukkeste natur og masser af oplevelser for hele familien.
Der er Jesperhus Feriepark på Mors, og for de kulturelle Jeppe Aakjærs Kunstnerhjem i Jelne, også på Mors. Det er ikke langt fra havnebyen Glyngøre, hvor den gastronomiske specialitet er Limfjordsøsters og muslinger. Det er det samme omkring Løgstør, der også kendes som ’muslingebyen’. Og godt kan være et centralt udgangspunkt for en smuk og oplevelsesrig Danmarksferie lidt nord og syd for den vestlige del af Limfjorden.
De historieinteresserede vil nyde vikingeborgen Aggersborg, nord for fjorden, eller Viskøl Kloster, syd for, der er et af Nordeuropas ældste klosteranlæg og man bliver klog på egnen og dens historie på Limfjordsmuseet, der også er et maritimt oplevelsescenter både hvad angår fiskeri og bådebyggeri.
Nord for Mors finder man den naturskønne ø Fur, hvor der udover de naturmæssige oplevelser også ligger det velrenommerede Fur Bryghus.
I samarbejde med Østersbaren i Glyngøre bygger Fur Bryghus en særlige Royal Oyster øl; en let stout brygget på friske østers og ikke noget man smager hvor som helst.
Nordenfjords
Nord for Limfjorden ligger byerne Brovst og Fjerritslev, begge med egne golfbaner – Jammerbugt Golfklub og Øland Golfklub, og der er ikke langt over det smalle stykke land til pragtfulde badestrande i Slettestrand eller Thorup.
Alle kender den berømte ’Drømmekage fra Brovst’, men da vi senest besøgte byen, var det sjovt nok umuligt at opdrive netop denne velkendte specialitet hos nogen af byens bagere. Kører man vestpå efter at have krydset Aggersundbroen kommer man Østerild, som har et meget imponerende besøgscenter for store vindmøller. Her kan man lære alt om vind og vindenergi.
Andre golfbaner i området
Øland Golfklub
Jammerbugt Golfklub
Hvalpsund Golfklub
Sebber Kloster Golfklub
Harre Vig Golfklub
Morsø Golfklub