Den 24-årige Vejlespillers femte es blev lavet på LET i Australien og finansierer første del af en professionel karriere, som coronaen er en stor trussel mod
-Gå i, gå i, gå i, bønfaldt Linette Holmslykke bolden på næstsidste hul i sin første turnering på Ladies European Tour i Australien. 17. hul var 148 m langt med vand foran green, og hun havde valgt sit 5-jern.
… og så gjorde bolden som ønsket, og hun vandt en Misubishi til en værdi af 30.000 AUS $ (godt 130.000 kr.). Det gav ingen særligt god placering. Hun havde lige klaret cuttet efter timelang nervøs venten, og hun vandt 600 € som delt nr. 61, men golfkarrierens femte hole-in-one sikrede luft i økonomien i et år, som coronaen ellers næsten har ødelagt.
Golf som 5-årig
Fra hun var junior, har Linette Holmslykke tænkt tanker om at spille golf som professionel, og selv om hun ikke besluttede sig før efter Q-School i år, har hun sørget for, at drømmen var en mulighed.
Som femårig blev Linette, der er født i august 1995, taget med i Jelling GK af sin far. Hun nød spillet og viste talent, så da klubbens juniorafdeling fik problemer, flyttede hun til Vejle.
Lidt specielt har Linette ikke haft faste trænere, men udviklet sig lidt autodidaktisk efter modellen ’mig selv og min golf’.
To år i Ikast
Fra hun var 11, fik golfen ekstra plads i hendes hverdag, og hun begyndte at få gode resultater. Bedst som nr. 3 i et junior-DM for piger U-18 i 2012. Hun har desuden i flere år været en del af Vejles damehold, der har vundet sølv i elitedivisionen.
Der var gode muligheder for at udvikle sin golf i Ikast, hvor hun gik et år på efterskole og det følgende år på Idrætscollege, før hun fik et scholarship til University of West Alabama i USA, der spillede collegegolf i 2. Division. Her gik hun et år, før hun flyttede til Murray State, som i Kentucky spillede i 1. Division.
3+ timers træning daglig
Den store forskel på Danmark og USA var træningsmængden. På college trænede man mindst tre timer daglig.
Hendes hold havde ikke super trænere til de enkelte slag, men dygtige coaches med sans for, hvordan man skulle komme bedst rundt på banerne, course management, og det var lige Linettes stil.
Hendes bedste resultat var en 2. plads i 2019 i Regionals Championship, en slags national semifinale. Den førte til deltagelse i nationsfinalen, hvor hun sluttede midt i feltet.
Beslutningen
Linette vendte hjem 2019 og kombinerede golftræning med et fuldtidsjob, der skulle klare finansieringen af et forsøg på at komme på LET i 2020, Det skulle gøres på Q-school på La Manga i slutningen af januar, så hun sagde sit arbejde op kort efter nytår og trænede løs.
Når det gjaldt forberedelser til en evt. pro-karriere var hun ikke helt almindelig, for da hun gik over, var det uden manager eller sponsorer i ryggen. Den slags var der nærmest ikke tid til, når hun skulle passe sit job.
Q-School
Først skulle hun kvalificere sig til finalen, og det gjorde hun som nr. 19. Her blev hun delt 33, og det gav en kategori, der ikke er specielt god, men fik hende til endelig at bestemme sig og turne pro – og som gav adgang til to turneringer i Australien, før verden lukkede ned.
Efter den første med drømmeslaget gik det fornemt i tre runder af New South Wales Open, men i fjerde runde – kunne jeg overhovedet ikke ramme en bold, som hun selv udtrykker det; men hun havde hun sit andet cut og sluttede som nr. 37.
En lovende start, der ikke endnu har været mulighed for at følge op på.
Fortsættelsen
– … men nu træner jeg uden at arbejde, så jeg er klar til at gribe enhver muligheder. Muligvis vil jeg spille på LETAS (andet niveau) i Sverige i slutningen af juli, men ellers håber jeg at komme ind i nogle af de turneringer, der er tilbage i år.
– Desuden er jeg taknemlig for, at Flemming Astrup har givet mig adgang til at spille på sommerens første ECCO Tour.
Nu er det også tiden at tage kontakt til mulige sponsorer. Allerbedst ville det være, hvis en person med indsigt i området kunne hjælpe, for det er ikke Linette Holmslykkes spidskompetence.
Dét er hendes fine talent, som synes at udvikle sig i en takt, der kan minde om Lucas Bjerregaard eller Benjamin Poke – og der kan man jo se, hvor langt det kan føre.
