I denne weekend spiller kandidater til årets europæiske Ryder Cup-hold Team Cup i Abu Dhabi.
Team Cup er en Ryder Cup-lignende holdkamp mellem Storbritannien/Irland og Det Europæiske Kontinent, og på holdene mangler man mange af de allerbedste, mens de næstbedste får lejlighed til at vise sig frem for kaptajn Luke Donald (billedet/ Getty).
Kontinentalholdet har ikke mindre end fem danskere med: Nicolai og Rasmus Højgaard, Thorbjørn Olesen, Niklas Nørgaard og Rasmus Neergaard-Petersen, der sidste år gik fra Challenge Tour til DP World Tour og straks viste gode resultater.
De fem danskere er holdkammerater med Francesco Molinari, Matteo Manassero, Matthieu Pavon, Antoine Rozner og Romain Langasque, mens det britiske holds spillere er: Justin Rose, Laurie Canter, Tommy Fleetwood, Tyrell Hatton, Tom McKibbin, Aaron Rai, Jordan Smith, Matt Wallace, Paul Waring og Matthew Jordan.
Der er fest og ballade hele vejen. Der er fourballs fredag, foursomes lørdag og singler søndag. Desuden er der to trick shots opvisninger hver dag, og der er koncerter efter spillet.
Team Cups første udgave blev spillet i 1923, hvor kontinentet sejrede 14½-10½.