Den italienske spiller, der som teenager satte rekorder på stribe, men som efter eget udsagn har haft svære depressioner og ikke vundet siden 2013, har nu vundet Toscana Open på Alps Tour, der er en third level tour.
Mange, der ikke har kunnet forstå, hvor han var blevet af, har nu fået håb om at se ham på European Tour igen. Hans vinderscore var trods alt -19 for tre runder, et slag bedre end Angel Hidelgo Postillo på andenpladsen, men der er naturligvis langt igen.
Manasseros sejr bringer minder frem. Da Andreas Hartø som amatør vandt ECCO Tour Championship på Green Eagle, var Manassero netop blevet pro, og blot en måned efter vandt han ET-turneringen Castello Masters, 17 år gammel som den yngste i European Tours historie. Han blev rookie of the year, og tre år senere vandt han PGA BMW Championship som karrierens foreløbige højdepunkt.
På Green Eagle sluttede han som nr. 12, delt med bl.a. Thorbjørn Olesen, og jeg vendte hjem derfra med interviews med såvel Hartø som Olesen og Manassero. Hvor heldig kan man være?
Billedet er fra den lejlighed, og her følger et uddrag af interviewet med italieneren i GOLFBLADET:
På Green Eagle i ved Lüneburg har 17-årige Matteo Manassero fra Verona lige afsluttet tredje runde af ECCO Tour Championship. Han har koncentreret sig indædt, gaber jævnligt og er tydeligt mentalt udmattet efter den fem en halv time lange runde, hvor han med en solid indsats spillede sig 27 pladser frem; men han er også den, der holder ord, så når han har lovet en snak efter runden, er han klar.
– Jeg kommer fra en helt normal italiensk familie. Min far sælger kirurgiske instrumenter til klinikker og hospitaler, og min mor er ejendomsmægler. Det er kun far, der spiller golf, og han begyndte først samtidig med, at jeg blev født.
Til gengæld må det have været en interesse, der hurtigt fangede faderen, for
– … som 3-årig fik jeg golfkøller og bolde af plastic og legede med dem hele dagen. Et år eller halvandet senere kom jeg med i golfklubben. Jeg synes, at det var noget af det sjoveste at træne sin slag. Som 13-årig blev jeg optaget i den italienske landsholdstrup, og det var først da, jeg forstod, at jeg måske kunne blive virkelig god.
At komme under det italienske golfforbunds vinger betød dygtige trænere og mange lejligheder til at komme ud og spille internationalt. Træne har Manassero kun gjort hjemme. Han har været i USA to gange, men kun for at spille turnering.
– Jeg vandt en del italienske turneringer, men den første internationale sejr var European Young Masters 2007. Jeg blev udtaget til flere internationale juniorhold og spillede bl.a. Junior Ryder Cup, men 2009 blev det helt store med sejren i British Amateurs.
Lidt overraskende fik den 17-årige italiener ikke nerver, da afgørelsen faldt:
– Jeg havde allerede overgået alle forventninger, også mine egne. Jeg havde sat banerekord og klaret cuttet, så jeg kunne bare gå og nyde at spille. Det gav adgang til Masters og The Open, og efter dem var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville gøre det rigtige ved at turne pro, og det gjorde jeg.
Er det ikke hårdt i starten, hvor pengene er små?
– Nej, det går helt fint lige fra starten. Jeg har IMG som managing firm, og de har allerede skaffet en del sponsorkontrakter. Ikke mange, men gode. Bl.a. for beklædning, Rolex, IT og chokolade …
… hvilket straks bliver demonstreret, da hans træner kommer farende med kasketten, der reklamerer for Kinder – den skal han have på, når jeg tager billeder!
….
Hvad holder Matteo mest af ved golf?
– Det hele: Konkurrencen, atmosfæren, at alt kan skifte på et øjeblik, såvel positivt som negativt. Jeg er bedst til at drive, men til træning synes jeg, det er sjovest at chippe.
Hvad med livet uden for golfbanen?
– Jeg tager min studentereksamen om to år, uanset hvad der i øvrigt sker, bl.a. ved hjælp af privat undervisning. Jeg er vild med de fleste slags sport, især fodbold.
Verona er ’Romeo og Julie’s by, har et pragtfuldt amfiteater med årlige operafestspil og byder på masser af kultur, men det er indtil videre ikke noget, der optaget Manassero meget. Det gør det til gengæld, at …
– … golf er ved at blive rigtig stort i Italien. Jeg har Seve Ballesteros som mit store forbillede, og med mig og brødrene Molinari bliver Italien en meget vigtig golfnation.
