Pga. orkanvarsel for søndag er sidste runde af The Northern Trust udsat til mandag, hvor feltet vil blive sendt ud i trebolde, men den er nok værd at vente på.
Der blev scoret hæftigt lørdag, så de, der ‘kun’ gik i -9, ikke nødvendigvis kom helt op i spidsen. Derimod var -11 med 11 birdies og 7 pars nok til at sende Cameron Smith, Australien (billedet/ Getty) frem i en føring, som han i -16 deler med spanske Jon Rahm. Rahm indhentede Smith tre gange, men to gange faldt han tilbage med bogeys, bl.a. da han chippede over green i vandet. Smith’s 60er kunne sagtens have været bedre endnu, da han havde et par near misses.
Erik van Royen, Sydafrika gik i -9 og ligger som 3 i -15. Justin Thomas og Tony Finau, begge USA var næsten til grin med runder i -4 og -3, men deler alligevel fjerdepladsen i -14. Norske Viktor Hovland havde en fantastisk runde kørende med -7 for 14, men så slog han i vandet og gik i stå. -6 var dog nok til, at han i -13 deler femtepladsen med Tom Hoge, USA og Shane Lowey, Irland. Canadieren Corey Connors gik i -9, men ligger blot som delt nr. 9 i -12.