I tre turneringer i Asien har et flertal af de deltagende danskere klaret cuttet.
I Buick LPGA Shanghaj sikrede Emily Petersens sidste putt, at hun får weekenden med. Det gav en birdie på 18, og hun er nr. 63 i +3.
Til gengæld var der ingen tvivl om Nicole Broch Estrups klarede cut som nr. 40 i -2. Turneringen føres af Sei Young Kim, Korea -12 foran Mao Saigo, Japan og Lucy Li, USA -11.
I Hainan Open på Challenge Tour fører Oliver Lindell, Finland, Niklas Lemke, Sverige og JC Ritchie, Sydafrika -12. Hamish Brown er nr. 12 i -9, Nicolai Kristensen nr. 20 i -7 og Lucas Bjerregaard nr. 29 i -6. Hvor tæt, det er i kampen om kortene til DP World Tour, fremgår af, at seks tabte pladser i anden runde gjorde, at Bjerregaard virtuelt rykkede to pladser bagud til nr. 24. Vi krydser fingre for en god weekend.
John Axelsen i par og Jonathan Gøth-Rasmussen i +5 sluttede uden for cuttet, der blev -3.
I Winstrom Ladies Open på Taiwan manglede Smilla Tarning Sønderby i +6 et enkelt slag i at klare cuttet. Chiara Tamburlini, Schweiz fører i -5.
Et hurtigt kik til FedEx Open de France viser, at aktuelt fører Jesper Svensson, Sverige i -8 foran Rasmus Højgaard -7. Han har gang i en god runde, hvor han foreløbig har spillet bag-9 i -4. Thorbjørn Olesen i -6 starter først kl. 13.55, mens Nicolai Højgaard led en grum skæbne på 18, hvor han to gange slog i vandet og fik triple bogey. Han ligger dog i -2 som nr. 36 efter 10 huller.