Med en smuk runde i -5 avancerede Marcus Helligkilde (billedet/ Getty) i sidste runde af ISPS Handa World Invitational i Nordirland til en delt fjerdeplads i samme score. Han leverede syv birdies og to bogeys og var kortvarigt på 3. pladsen, men han er næppe skuffet over sin fjerdeplads.
Især, da der til slut var afstand fremad. Især til Daniel Brown, der sejrede i -15 foran Alex Fitzgerald -10 og Eddie Pepperell -7.
Rasmus Neergaard-Petersen leverede fire solide runder og blev nr. 12 i -2 efter at være sluttet med birdie på 18.
På Race to Dubai er Helligkilde nu nr. 53 og på vej mod deltagelse i sæsonfinalen, mens Neergaard-Petersen er nr. 169.
I kvindernes parallelle turnering sluttede Alexa Pano, USA, Esther Henseleit, Tyskland og Gabriella Cowley, England alle i -8, og omspillet blev vundet af Pano på tredje hul.
Emily Pedersen gik sidste runde i -2 og sluttede som nr. 27 i +2.
I Vierumäki Finnish Challenge fik man hjemmesejr for blot anden gang, og på hvilken måde skete det ikke? Lauri Ruska var i -27 syv slag foran Jack McDonald og Joakim Wikström -20 og Tomas Gouveia, Portugal -16.
Derefter fulgte på en flot femteplads Sebastian Friedrichsen i -15, mens Hamish Brown blev nr. 17 i -12 efter en slutrunde i -7, Nicolai Kristensen blev nr. 31 i -9, August Thor Høst nr. 41 i -6 og Frederik Birkelund nr. 62 i -3.