Sandy Tatum, som der nylig blev rejst en statue af ved Harding Park, var manden bag den monsterrevision af Winged Foot, der førte til en ydmygelse af verdenseliten i 1974
– Vi forsøger ikke at ydmyge USA’s bedste spillere; vi forsøger at finde ud af, hvem de er!
Forklarede Sandy Tatum, USGAs præsident i sit forsvar for revisionen af Winged Foot, der fulgte, efter at Johnny Miller havde spillet Oakmont CC i 63 slag i 1973.
US Open er tænkt som årets mest ubarmhjertige turnering. Med brutale udfordringer og en rough, man ikke ustraffet kan slå ud af. Seve Ballesteros var træt af turneringen: – Ikke engang tilskuerne morer sig.
Tillinghasts to mesterstykker
Winged Foot er en privat klub i staten New York. Den blev stiftet i 1921 og i 1923 åbnet med to fantastiske baner, designet af A. W Tillinghast (der også står bag bl.a. Baltusrol og Bethpage Park).
På Østbanen har der ’kun’ været spillet US Women’s Open, US Senior Open og US Amateur. På Vestbanen er det i år sjette gang, der spilles US Open, og desuden har der været spillet US PGA Championship US Amateur.
Monsterrevision
US Open var to gange tidligere blevet spillet på Winged Foot, uden at blev ydmyget. Bobby Jones sluttede i 1929 i +6 med to triple bogeys på par-4-huller, før han vandt et omspil mod Al Espinosa, og i 1959 vandt Billy Casper den første af sine to US Open-titler i +2, stadig over par.
Alligevel tog USGA ingen chancer: Huller blev forlænget og nye træer plantet, så fairways fik snævre åbninger. Bunkers blev anlagt dér, hvor spillerne helst ville lægge deres udslag, og greens fik ekstra hældning, så den mest outrerede havde en niveauforskel på mere end to meter fra kant til kant.
150 spillere minus 1
150 spillere var kvalificeret, men kun 149 kom til start. Sam Snead, der var blevet 62 og desperat manglede US Open på sin rekordliste, spillede sine prøverunder i +1 og par. Kunne han spille lige sådan i turneringen på samme måde, ville han vinde suverænt. Det ville være årets historie, men da han gik af banen onsdag efter sin sensationelle 70er (par), sank han sammen i smerte og blev kørt på hospitalet med et brækket ribben. Formentlig et resultat af at slå ud af den saftige rough.
Frustration, frustration …
Spillernes frustration voksede under prøverunderne, men bl.a. Jack Nicklaus roste banen som den ultimative dygtighedstest.
Turneringen blev fire dages overlevelseskamp! Melnyk fik bogey på 9, var det slut med spillere under par.
Der blev hurtigt kø ved par-3-hullerne, og Lee Trevino blev i ventetiden spurgt af en tilskuer, der spurgte: – Ingen 68er i dag?
– Jo – for 12 huller! Jeg har tilbragt så meget tid i rough, at jeg en overgang troede, at jeg var en af tilskuerne.
På 13. hul var Hubert Green i sin niende bunker: – Jeg følte mig som Lawrence of Arabia.
Vinderscore +7
Gary Player førte efter første runde i par og delte efter to runder føringen i +3 med Arnold Palmer, Hale Irwin og Raymond Floyd. I tredje runde tog Watson spidsen i +3 foran Irwin +4 og Palmer +6.
Søndag stod flagene så ledt, at Irwin blev sikker vinder med en runde i +3: 1. Irwin +7. 2. Forrest Fezler +9. 3. Lou Graham og Bert Yancie +10. 5. Jim Colbert, Watson og Palmer +12.
Irwin vandt dermed sin første af tre sejre i US Open, der blev den eneste major, han vandt. Han var mere problemknuser end birdieeksert, og det er, hvad der er brug for på en US Open-bane.
Revision i 2015
Der er sket meget med såvel spillernes kunnen som deres materiel siden 1974, og det førte til, at banen i 2015 blev revideret af Gil Hanse.
Den er stadig barsk, men ingen drømmer om, at man vil opleve noget, der bare er i nærheden af massakren i 1974.
