For første gang var en LIV-spiller vært ved Champions Dinner. Han var dog Jon Rahm var dog ikke LIV-spiller, da han vandt sidste år, og de 33 tidligere Masters-vindere, der deltog i måltidet torsdag aften, talte ikke om modsætninger, men om deres fælles arv som indehavere af grønne jakker.

Af levende vindere af Masters manglede kun Angel Cabrera og Sandy Lyle. Cabrera, fordi han med sin afsonede fængselsstraf ikke kan få visum til USA; og Lyle, fordi han ikke ville rejse uden sin kone Jolanta, og hun ville ikke rejse, fordi hun intet kan høre mere.

Samtalen ved middagen, hvis menu bestemmes af det foregående års vinder, koncentrerede sig om Seve Ballesteros, Jose Maria Olazabal og Rahm selv, dvs. trioen af spanske vindere. Så meget mere, som Ballesteros i går ville være blevet 67 år.

Ben Crenshaw, der virkede som en slags ceremonimester, talte også om Jackie Burke, der for nylig døde, få dage før han ville være fyldt 101 år.

Rahm satte nok et spansk præg på menuen, men satte dog ikke kræsne på en større opgave. Forretten var tapas i den udgave, der på spansk hedder Pintxos. Som hovedret kunne man vælge mellem Chuleton a la parilla (Ribeye med piqillo-peberfrugt) og Rodaballo al Pil-Pil (en fiskeret med pighvar og asparges), mens desserten bestod af en traditionel dessert med masser af flødeskum.

Teetimes

Teetimes for de to første runder er publiceret, og titelforsvarende Jon Rahm skal gå dem sammen med Matt Fitzpatrick og Nick Dunlap, mens verdens nr. 2, Scottie Scheffler kommer i selskab med Rory McIlroy og Xander Schauffele. Tiger Woods går sammen med Jason Day og Max Homa.

AUGUSTA, GEORGIA – APRIL 09: Thorbjorn Olesen of Denmark looks on during a practice round prior to the 2024 Masters Tournament at Augusta National Golf Club on April 09, 2024 in Augusta, Georgia. (Photo by Maddie Meyer/Getty Images)

Nicolai Højgaard, der på Gettys billede ses sammen med sin caddie Christian Christensen under en prøverunde, skal gå sammen med den dobbelte Mastersvinder Bubba Watson og den 32-årige amerikaner Adam Schenk, mens Thorbjørn Olesen (Billedet herover/ også Getty) spiller sammen med Bryson DeChampeau og Gary Woodland – begge har sejre på US Open på deres CV.

Der er yderligere to skandinaver i feltet. Viktor Hovland er mellem outsiderne og skal gå sammen med den formstærke Wyndham Clark og Cameron Smith, mens Ludvig Åberg skal rundt sammen med Jordan Spieth og Sahith Theegala. Det bliver noget af en publikumsbold.

Forrige artikelUgens tv-golf: The Masters med skandinaviske sejrsdrømme
Næste artikelPar 3-fest i supervejr – starten på Masters udsat af voldsom storm
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.