Rory McIlroy og Tyrell Hatton (billedet/ Getty) kom bedst fra start i sæsonfinalen på DP World Tour op Earth Course, Jumeirah Golf Estates i Dubai. De to englændere deler førstepladsen i -5, et enkelt slag foran landsmanden Paul Waring, mens bedste danske spiller, Niklas Nørgaard, i -3 deler fjerdepladsen med seks spillere: Keita Nakajima og Rikuya Hoshino, Japan, Adam Scott, Australien, Alex Fitzpatrick og Matt Wallace, begge England samt Billy Horschell, USA, som Nørgaard skal gå anden runde sammen med.
Nørgaard fik fem birdies og to bogeys på den smukke bane, hvor Nicolai Højgaard sejrede i 2023, mens han lige præcis ikke kom med i finaleni år. Thorbjørn Olesen ligger som nr. 11 i -2. Hans runde var bogeyfri, hvilket var imponerende, efter at han slog i vandet på 18.
Rasmus Højgaard ligger som nr. 20 efter en afslutning med tre birdies og en enkelt bogey på de sidste fem huller.
Finalen på Q-school fik færdigspillet runde 5, hvor Jacob Skov Olesen rykkede frem som delt nr. 3. Trods barske vejrudsigter er sidste runde godt i gang, og efter at alle er godt i gang med bag-9 ligger Olesen og Alexander George Francessom delt nr. 8 i -19 efter hhv 14 og 12 huller, mens Christoffer Bring i -16 for 17 huller er nr. 23, og Søren Broholt Lind er nr. 32 i -15 for 15 huller. For at få kort til DP World Tour skal de slutte i top-20 og lige.