I følge Tv2 Kosmopol (det tidl. TV2 Lorry) har Københavns Kommune vendt tommelfingeren nedad til en ansøgning om økonomisk støtte til afvikling af Made in Himmerlands afløser på Royal Golf næste år.

Vi har ikke haft mulighed for at få bekræftet artiklen, hvor både lokalpolitikeren Jonas Bjørn Jensen, der er medlem af såvel Økonomiudvalget som Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune, og turneringens promotor, Flemming Astrup, er citeret.

Du kan læse artiklen her.

En af begrundelserne for ikke at ville støtte afviklingen af den professionelle golfturnering er i følge mediet, at Royal Golf Club ikke har hverken en ungdomsafdeling eller medlemmer under 18 år.

Københavns Kommune støtter bl.a. afviklingen af et mesterskab i Standup paddle, og VM i banecykling. Sidstnævnte event afvikles slet ikke i København, men i Ballerup.

Foto: Getty Images

Forrige artikelGolf, klima og naturkatastrofer
Næste artikelNanna vandt og håbet lever
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.