– og spil dig i finalen på imponerende Great Northern

Fra maj til september mødes golfspillere fra hele landet til venskabelige golfmatches i turneringen, Kollegagolf. De dyster under åben himmel – på nye og kendte baner – om plads i finalestævnet den 19. september på natursmukke Great Northern i Kerteminde på Fyn.
Hundredvis af golfspillere deltager hvert år i den landsdækkende Kollegagolf-turnering, hvor Dansk Firmaidrætsforbund skaber rammerne for hyggelige timer på golfbanen, hvor spillerne møder andre golf’ere på nye og kendte baner.
Mange melder sig på banen med kolleger eller klubkammerater, men også hold af golfspillende venner og familier er velkomne.

Fleksibelt grundspil
I det indledende gruppespil fra 6. maj til 1. sept. spiller hvert hold, der består af to personer, 4 matches i gruppespillet. Holdene planlægger – sammen med deres modstandere – hvornår på hvilke baner, de spiller.
Alle hold i grundspillet modtager polo’er fra Footjoy og en goodiebag fra Titleist til en samlet værdi af kr. 1.300,-.

Fantastisk finale
Puljevinderne indkasserer billetter til finalestævnet, hvor holdene dyster om æren – og om lækre præmier. Førstepræmien er et rejsegavekort på kr. 10.000,- pr. hold.
Det sker på naturskønne Great Northern i Kerteminde på Fyn den 19. september. Golfbanen er designet med henblik på at være den ultimative destination for golfspillere verden over, så de sejeste kollegagolf’ere en unik oplevelse på turneringens sidste 18 huller.
”Vi er stolte over – på vores regning – at byde puljevinderne til finalestævne på den imponerende Great Northern (Fyn) i år. Det bliver en unik golfoplevelse. Vi glæder os til at dele den med forhåbentligt rekordmange spillere; vi har arrangeret turneringen siden 2008, og aldrig før har så mange hold været tilmeldt på nuværende tidspunkt”, fortæller Dan Hansen, turneringsansvarlig fra Dansk Firmaidrætsforbund – og fortsætter:
”Og flere endnu kan nå det inden tilmeldingsfristen den 1. maj – eller før, hvis må melde udsolgt. Pladserne bliver revet væk, og vi har desværre kun plads til 200 hold”.

5 hurtige om Kollegagolf
• Turneringsstart og -stop: fra den 6. maj til 1. sept.
• Turneringen kører i puljer á 5 hold á 2 spillere. Spilleform i gruppespil: stableford.
• Finalestævne: den 19. september på Great Northern (Kerteminde, Fyn).
• Vinderne kan – ud over æren – pakke golftaskerne med et rejsegavekort på kr. 10.000,-
• Tilmeldingsfristen er den 1. maj 2019 på kollegagolf.dk
Nysgerrig på Kollegagolf? Klik ind på www.kollegagolf.dk, og læs mere.

Forrige artikelMahalo! Nicole forbedrede med 16 slag
Næste artikel10 års jubilæum i Hvalpsund Golfklub 12. – 19 maj 2019.
Golfbladet.com
Golfbladet er Danmarks største golfavis, som nu også tilbyder et digitalt univers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser samt anmeldelser af udstyr, baner og rejser.