For første gang i 1.353 uger og 26 år er Phil Mickelson ikke længere i Top50 i verden. Det stod klart i går, da Shugo Imahira blev nummer to i en turnering i Japan, samtidig med at Mickelson fik en delt 28. plads i WGC-HSBC Champions i Kina.

Dermed sluttede en vanvittigt imponerende epoke. Siden Mickelson gjorde sit indtog i Top50 27. november 1993 har 348 forskellige spillere vundet på PGA Tour, og majorvindere som Justin Thomas og Jordan Spieth blev født samme år.

Det illustrerer måske også hvor længe Mickelson har fastholdt et Top50-niveau, at nummer 1 på Billboards hitliste dengang var Meat Loaf’s ”I’d Do Anything for Love” og at to af de store filmsuccesser det år var ”Jurassic Park” og ”Mrs. Doubtfire”. Mickelson fylder snart 50, men ingen forventer, at han af den grund trækker sig tilbage til Champions Tour.

Rory McIlroy er nu den spiller i verden, der har den længste ubrudte periode i Top50 med sine 572 uger. Han er godt og vel 15 år efter Mickelsons rekord.

Foto: Getty Images

Forrige artikelDyr ’finger’
Næste artikelEt tidligt kig frem mod Major-turneringerne 2020 – Er det Koepkas tur?
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.