Hvorfor er der endnu ikke lavet hole-in-one på signaturhullet 4 i klubben, der tilbyder en dejlig runde på en velpasset bane lige midt i Danmark?
Danmarks ’midterste’ golfbane er Midtfyns GK i Ringe. Man kører ud i det frodige morænelandskab vest for byen og opdager, at den ligger på Kaholehaven. Kan man tænke sig en mere golfvenlig have end den, hvor man ka’ hole sine putts?
Banen er designet af Henrik M. Jacobsen, og fra start husker mange den for en saftig rough. Det varede ikke længe, før meget af den blev ryddet, og resten ligger nu længere ude i siderne på de 18 huller, hvis udfordringer er så forskellige.
Hvor forskellige har du i de seneste måneder kunnet se på hjemmesiden, hvor der er lagt videoer med overflyvning af samtlige huller. På dem kan du bl.a. få en forsmag på den betagende udsigt ind over Ringe Sø med det rige fugleliv til byen, der lokker til et efterfølgende besøg og evt. overnatning på Midtfyns Feriecenter. Mange vil opdage, at få bynavne er mere misvisende, for der er såvel fine muligheder for afslappet shopping som
for at spise og drikke.
Banen har i foråret haft skimmelproblemer på greens, men det er overstået nu, hvor greenkeeperstaben har skabt den perfekte ramme om spillet fra ikke mindre end fem teesteder, der har navn efter længden på det samlede forløb – fra 42 (4154 m) til 59 (5888 m). Alle kan vælge de klodser, der passer til deres handikap, og ikke at vælge ud fra en forfejlet stolthed giver flere og flere en positiv oplevelse.
Hvad så med hul 4?
Jo, overraskende er der aldrig lavet hole-in-one på det, selv om længden er fra 81-153 m. De to mest benyttede har 107 og 133 m. Mange får gele i knæene eller gummi i armene ved synet af søen, der ellers ligger så smukt, ofte med svaner i vandet; eller måske frygter de at havne i de tre bunkers bag green; eller måske ser de for meget efter kvæglaugets imponerende dyr, der går i engen bag hullet.
Alle har indtil videre chancen for at blive historiske, men de skal måske skynde sig, for Midtfyns GK er en populær og naturskøn destination for greenfeespillere, der bagefter roser banen – og dét, hvad enten de har spillet den i det kølige februar eller den skoldhede juli.
