Et længe næret ønske blandt såvel klubbens medlemmer som de mange greenfee-spillere hos Midtfyns Golfklub er nu blevet opfyldt. Nye, flotte teesteds-infoskilte er blevet sat op, så der er to ved hvert hul. Dermed er der nu infoskilte med grafik og længdeangivelse ved teestederne 48 og 56.

Skiltene er fremstillet af to af klubbens sponsorer, Nima Reklame ApS og Mark & Storm Grafisk, begge beliggende i Ringe, og stolperne anskaffet og skåret til af nogle af klubbens frivillige. Skiltene blev plantet i den midtfynske muld ved hjælp af klubbens greenkeepere og en flok medlemmer under en arbejdsdag midt i marts.

På skiltene kan spillerne nu tydeligt se, hvor langt der er til midten af greens fra teestederne 59, 56, 52 og 48. Desuden kan man se afstande til bunkers og vandhuller, ligesom man kan se på skiltene, hvilken vej man skal gå for at komme fra green til næste hul. Så det er blevet lettere at spille en god gang golf på Midtfyns Golfklub, tæt ved Svendborgmotorvejen og så tæt på Ringe, at der er udsigt ned over Ringe sø og byen fra flere af hullerne.

Forrige artikelUSA: Nicole klarer cuttet – Emily søger formen
Næste artikelThailands nye supertalent
Golfbladet.com
Golfbladet er Danmarks største golfavis, som nu også tilbyder et digitalt univers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser samt anmeldelser af udstyr, baner og rejser.