Miguel Angel Jimenez er blevet 55 og spiller ikke længere så tit på European Tour, men når han kommer, er den spanske livsnyder voldsomt populær, og mon han ikke spiller mindst syv turneringer efter The Open?
Fredag morgen slog Miguel ud som den første på turneringens anden dag og kunne hyldes for sin turnering nr. 700, kun seks færre end Sam Torrance, der har spillet 706. Jimenez er med andre ord den i ETs historioe, der har spillet næstflest turneringer.
Jimenez kunne hyldes på samme måde som Darren Clarke på første dag, og han var tæt på at gøre det lige så godt på første hul, da han fik et birdieputt, som han dog missede.
Der er ingen chance for, at han klarer cuttet, da han gik første runde i +11.
Det var 14 slag mere end new zealænderen Ryan Fox, der satte en rekord på bag-9 ved at gå de afsluttende syv huller med seks birdies og hele bag-9 i 29 slag. Han har ærgret sig over ikke at kunne fortsætte straks!