Miljøstyrelsen roser golfklubberne for at bruge færre sprøjtegifte, og nu kommer belønningen: en ny bekendtgørelse med lavere lofter for pesticidbelastningen på golfbaner.
De danske greenkeepere fortsætter jagten på ukrudt, insekter og svampe men med langt mindre brug af miljøbelastende sprøjtemidler.
En ny opgørelse fra Miljøstyrelsen viser, at danske golfklubber har nedsat deres pesticidbelastning med 82 procent de sidste syv år, og den præstation er man meget stolt af blandt landets greenkeepere, men samtidig ærgerlig over stramningerne.
”Vi er meget stolte af den positive udvikling, og derfor også ærgerlig over, at vi bliver mødt med stramninger i forhold til brug af pesticider. Det er vigtigt, at vi har noget at gøre godt med, hvis vi skal opretholde en god kvalitet på golfbanerne,” siger Jesper Kristensen, formand for Danish Greenkeepers Association.
”Vi kommer til i endnu højere grad at bruge mekaniske løsninger og styrke græsvæksten, og det kræver folk. Hvis golfklubberne ikke afsætter flere penge til at ansætte flere greenkeepere og til efteruddannelse vil det blive svært at bevare kvaliteten,” siger Jesper Kristensen og understreger, at der har været en god dialog med miljøstyrelsen.
Dansk Golfunion peger ligeledes på en god dialog:
”Det har været et langsigtet opgave at få reduceret forbruget, og der har været mange forskellige initiativer undervejs, der har understøttet processen. Her har en konstruktiv dialog med især Miljøstyrelsen og greenkeeperne været en helt afgørende faktor for succesen. De sidste skridt kan blive de vanskeligste at tage, og det vil kræve forståelse af den enkelte golfspiller,” siger Lars Broch Christensen, formand for Dansk Golf Union.
Arbejder mod total udfasning
Politisk fokus, kontrol, konkrete belastningslofter for pesticidanvendelsen samt ny viden og uddannelse har ifølge DGU bidraget til reduktionen.
”De nye og mindre belastende pesticider har været den absolut mest betydende faktor for den store reduktion,” siger Torben Kastrup Petersen, banechef i Dansk Golf Union.
Baggrunden for dette skyldes den bekendtgørelse om brug af pesticider på golfbanerne, der trådte i kraft i 2013 og har som formål at reducere forbruget samtidig med at spille kvaliteten bevares. Ser man historisk på det startede det helt tilbage i 90érne, hvor de første golfklubber begyndte at lave grønne regnskaber med fokus på forbruget af pesticider. Herefter kom der er frivillig politisk aftale om at kortlægge og reducerer forbruget af pesticider, efterfulgt af konkret kontrol af kemikalieinspektionen ude i golfklubberne.
”Med tilblivelsen af bekendtgørelsen i 2013, der satte konkrete lofter for forbruget på hver enkelt bane, fulgte også konsekvenser i form af bøder, hvilket også løftede problemstillingen fra greenkeeperne og op i golfklubbernes bestyrelser. Dette fokus har givet også medvirket til en reduktion,” siger banechefen.
Hver 10. golfbane er pesticidfri
Ca. 10 % af de danske golfklubber anvender ikke pesticider ifølge miljøstyrelsens oplysninger, og her handler det især om at styrke græsvæksten og stresse ukrudtet. I praksis betyder dette eksempelvis mere luftning, vertikalskæring, gødning og eftersåning, der alt sammen har en forebyggende effekt.
”Det kræver dog også, at man som golfspiller accepterer et andet visuelt udtryk med mere ukrudt på banen. Det er mit indtryk at kvalitet og spillemæssige egenskaber er fuldt ud bevaret på de baner, der ikke har anvendt pesticider,” siger Torben Kastrup Petersen og fortsætter:
”Vi er ved at undersøge sammenhængen mellem golfspillerne og deres forventning til golfbanen, og jeg forventer at se en sammenhæng mellem et lavt handicap og høje krav til hurtige greens og mørkegrønne fairways.”
Styrtdyk i brug af insektmidler
Forbruget og belastningen fra svampemidler ligger ret stabilt fra 2013-2019. Dette skyldes ifølge Miljøstyrelsen, at visse svampesygdomme optræder som ret konstante og væsentlige problemer på golfbanerne. Behovet for at anvende ukrudtsmidler er også ret konstant, og selvom det er lykkedes at reducere den forbrugte mængde af ukrudtsmidler, så har den samlede belastning ikke ændret sig meget over årene.
Det er derimod insektmidlerne, der gennem alle årene har bidraget mest til det samlede belastningstal i forhold til ukrudtsmidler og svampemidler. Og det er også blandt insektmidlerne, at det største fald er sket. Forklaringen er, at et pesticid til bekæmpelse af gåsebillens larver blev forbudt i slutningen af 2018.
Mælkebøttejern er greenkeeperne miljøvenlige våben mod mælkebøtter.
