Gary Woodland med en tangering af banerekorden (62) og Scottie Scheffler et slag dårligere skabte voldsom spænding om udfaldet af Texas Children’s Houston Open. Især da Min Woo Lee billedet/ Getty) hvis føring halvvejs gennem sidste runde var på fem slag, slog et af sin rundes dårligste slag. Hans drive på 16 havnede ikke bare i vandet, men langt ude i det våde element.
Han bjergede sig i hul med en bogey, men andet slag på sidste hul gik over green og efterlod ham med et 17 m langt putt op ad bakke fra semirough. Han var præget af situationen og spillede de sidste huller dræbende langsomt, men da han med sin putter sendte bolden ind over green, var det perfekt. Parputtet var en formsag, og dermed havde den 26-årige australske spiller vundet for første gang på PGA og var forståeligt euforisk.
I et interview bagefter røbede han, at han havde slået slag, som han tidligere slet ikke havde selvtillid til at forsøge, og det var helt klart, at han havde hævet sit spil et par niveauer.
Finnen Sami Välimäki tangerede ligesom Woodland banerekorden og blev nr. 4, mens Rory McIlroy gik sidste runde i -5 og blev delt nr- 5 i denne slutstilling i toppen:
1. Min Woo Lee, Australien -20. 2. Gary Woodland og Scottie Scheffler, begge USA -19. 4. Sami Välimäki, Finland -17. 5. Rory McIlroy, England, Taylor Pendrith, Canada og Wyndham Clark, USA samt Alejandro Tosti, Argentina -15.
Rasmus Højgaard sloges med sin putter og kom rundt i -1. Hans facit blev nr. 32 i -8.
Masters nærmer sig hastigt, men først gælder det Valero Texas Open i den kommende uge med Thorbjørn Olesen og Niklas Nørgaard i feltet.