Vi kom til at skrive at LET turneringen i Dubai stod overfor en spændende finale, og det var sådan set også rigtigt, det var bare ikke i morgen!
Turneringen blev nemlig kun spillet over tre runder, så Minjee Lee og Celine Boutier, der begge sluttede i -10 efter de tre runder skulle ud i omspil. Det vandt den 24-årige australier med et ganske forrygende putt på 18. hul, efter at Boutiers putt var kommet op kort for en sikker par.
Emily Kristine Pedersen sluttede godt af med en runde i 70 slag (-2) og en delt 41. plads i +9, men det var stadig hhv. 4 og 5 slag dårligere end de nærmeste forfølgere på Road to Costa del Sol, Manon de Roey og Julia Engström.
Foto: Tristan Jones, LET