Søreme om ikke det endte med, at alle fire danske deltagere i Magical Kenya Open klarede cuttet, og Lasse Jensen ligger som nr. 13
Det så usandsynligt ud, da Jeff Winther gik første runde i +9. Et håb tændtes, da han gik de første 12 huller i -8 og smuttede indenfor cutgrænsen, men åh nej. De sidste huller er de sværeste, og der kom en bogey på scorekortet på 17.
-7 var dagens bedste runde, men +2 så lige præcis ud til ikke at være nok selv med ganske få spillere tilbage på banen. Så rykkede +2 fra nr. 66 til nr. 65, og det bragte ikke blot Winther, men også Martin Leth Simonsen, som også havde en sen bogey, ind i varmen.
Længere fremme i feltet lå Thomas Bjørn i -2 som nr. 23 og Lasse Jensen i -4, dagens score, som nr. 13. En fin dansk dag.
Sydafrikaneren Louis De Jager forsvarede sin førerstilling, nu i -12.