For anden dag i træk så det håbløst ud for de danske piger ved EM for hold på El Saler. De tabte de to foursomes, og det varede noget, før en mulig sejr tegnede sig i horisonten, og sidste match måtte til 21. hul, før Cecilie Let-Nissen, der stod over mod tjekkerne, havde vundet den afgørende match.
Forinden havde Natacha Husted tabte, så tyskerne førte 3-0, før Amalie Leth Nissen, Alberte Thuesen og på 18. hul Anne Norman udlignede.
Efter 15 huller var Cecilie Leth Nissen 1 up, men tyskeren fik udlignet, og matchen måtte i en ulideligt spændende forlængelse. Den spanske pige havde sejrsputt på 19 og 20, men de var urealistisk lange. I stedet stod Let-Nissen på 21 med 15 m til flaget og vidste, at et to-putt var nok. Sejrsputtet blev på 1 m, og blev rullet sikkert i.
– Det er bare megasejt af pigerne, der aldrig giver op. Det er en fantastisk oplevelse, siger træner og holdkaptajn Anders Danielsen, næsten ødelagt af spænding, før han nu skal sætte holdet op til finalen mod værtsnationen Spanien, Og de vil vide at vende publikums hujen på hjemmeholdet til noget positivt.
Danmark har aldrig fået bedre end bronze i pigerækken, så under alle omstændigheder sætter holdet en ny standard.
Dagens billede vier Alberte Thuesens bold efter andet slag på 6. hul af kampen mod Tjekkiet. Fra 181 m i voldsom blæst og med en stærkt onduleret green. Olivia Grønborg havde slået tre bolde væk, da dette slag gav stødet til, at kampen blev vendt. Claus Mølholm tog billedet, umiddelbart før han måtte tage flyveren hjem og gå glip af fredagens drama.
Herrerne kom til gengæld i menneskehænder mod Sverige, der vandt semifinalen 6-1. To halverede matcher var, hvad der blev til danskerne. Det kan stadig blive til dansk bronze, hvis Skotland bliver besejret lørdag.
Damerne tabte 1½-5½ til England, mens Martin Kold får det bedste ud af drengeholdet, der i flight B besejrede Holland 4-1 og spiller om 9. pladsen.