Grant Thornton Invitational på Tiburon Golf i Naples, Florida tæller ikke på hverken LPGA eller PGA. Alligevel var førstepræmien 500.000 $, en af agurketidens største.
16 par, hver bestående af en spiller fra PGA i sammen med en LPGA-stjerne, dystede over tre runder. Første dag som scramble (det kalder de i USA det, vi herhjemme kalder Texas scramble, og som de ikke kender navnet på i Texas), anden dag som foursome og sidste dag som modificeret fourball.
Opløbet blev tæt, men vinderne har begge ligget nr. 1 på de respektive verdensranglister: Jacon Day, Australien og Lydia Ko. New Zealand (billedet/ Getty), som i -25 sluttede et slag foran Brook Henderson og Corey Connors, Canada samt Madelene Sagström – Ludvig Åberg, Sverige, begge -24.
Svenskerne imponerede ved at score -12 i sidste runde, bl.a. med en eagle på 17, men til slut skulle Ko/ Day blot have en enkelt birdie på de sidste fire huller, og det var intet problem.