Vi bliver hele tiden forstyrret af udsigten til Mont Blanc, gletsjeren og alle de andre snebeklædte bjergtinder, da vi spiller golfbanen i Chamonix.
Vi spiller en bjergbane i omkring 1.000 meters højde, men bliver overrasket, da vi erfarer at langt de fleste huller ud over en let bølgende fairway er ganske flade. Dog spiller hullerne 7 og 8 i mere kuperet terræn, og da vi skal slå ud på hul 11 må vi første bestige en stejl side af bjerget. Men der er andre udfordringer end kuperede bjerghuller.
Allerede på hul 1 møder vi to fossende floder som skærer på tværs af fairway – Chamonix har i mange år ikke haft så meget smeltevand – og vi får hurtigt søvnen ud af øjnene. Klokken er 9:00 og solen sætter sit skarpe lys ind imellem de mange høje træer som omkranser fairways. Alle vi har mødt her til morgen fortæller, at vi er meget heldige med vejret. Ingen skyer. Det betyder, at vi har en mageløs udsigt til Mont Blanc i 4.810 meters højde, Aiguille du Midi og alle de andre bjergtoppe som rejser sig med imponerende hældning fra byen Chamonix, og nærmest som i en drøm opdager vi den blå-hvide gletsjer, som kravler ned mod dalen, insisterende på vores opmærksomhed.
Det er ganske enkelt vanskeligt at koncentrere sig om at lave pars, mens naturen nærmest vælter ind over os. Nuvel, vi gør vores bedste og betingelserne på banen er ganske gode. Fairways har en meget frodig grøn farve, græsset står så tæt, at der ikke er plads til at klemme et scorekort ned, og de store eleverende greens efterlader bestemt også et godt indtryk.
Layoutet er meget klassisk og Old School. Trent Jones senior har redesignet de første 9 huller, som oprindeligt blev anlagt i 1934, og tilføjet yderligere 9 nye huller i 1982. I dag har alle hullerne samme karakter; huller der er skabt uden at flytte så meget jord. Derimod er de høje gamle træer, søer og floder med til at skabe en ægte perle af en parkbane.
Vi spiller fra de Gul tee med en længde på blot 5.441 meter, og vi føler ikke at det er for let. På hul 2 forventes det, at vi uden videre kan carry omkring 140 meter fra tee. Har man lyst til at slå meget lange drives, så er der mulighed for at spille fra den bagerste tee med en samlet længde på 6.077 meter.
Helt ned i tempo
Vi spiller i 1.000 meters højde, men det giver ingen synderlig hjælp at spille i den tyndere luft. Heldigvis er Chamonix en fair bane og selv uden en baneguide – sådan én har man ikke – er vi tilfredse med scoren. Vi mister bolde i søer og endnu flere i floder, men vi leder ikke forgæves efter bolde i rough.
Der er ikke pres på banen, hverken forfra eller bagfra. Alle tager sig tid til at nyde en runde golf, og det smitter af på vores oplevelse. Vi stresser ikke på noget tidspunk, og da vi efter runden sidder og spiser frokost på klubhusets terrasse er der en meditativ ro.
Alle 18. huller er varierende og har noget at godt byde på, og læg hertil udsigten til bjergene lige meget, hvor du befinder dig. Det samlede indtryk giver karakteren 12.
På taget af Europa
Man kommer næppe meget højere med kabelbanen, som på 20 minutter bringer folk fra Chamonix til Aiguille du Midi i 3.842 meters højde. Herfra har man ikke alene udsigt til Mont Blanc, som er Europas højeste bjerg vest for Kaukasus, men kan ligeledes opleve et 360° kig til alpetoppe i Italien, Schweiz og i resten af Frankrig.
Det kan også anbefales at tage liften La Flégère, der fører direkte hen over golfbanen og op til det naturbeskyttede område Aiguilles Rouges med søer og et rigt dyreliv.
Det er netop rigdommen af bjerge som siden 1780érne har draget bjergbestigere, og som den dag i dag stadig er et mekka for de mere adrenalinhungrende, men mange kommer også for at vandre i bjergene. Det kan gøres meget bekvemt ved først at tage en lift op i terrænet, gå ad de afmærkede ruter, og køre vejen ned med den samme eller en anden lift.
