Det blev en rigtigt trist dansk lørdag rundt omkring på alverdens golfbaner.
Kollega Novrup gav en 3/4-vejsstatus i går eftermiddags, og den blev ikke et hak bedre …
I Kroger Queen City Championship i Ohio på PGA lå Emily Kristine Pedersen med i toppen, men havde både en triple- og en double bogey på et spraglet scorekort, som endte i 78 slag. Nanna Koerstz Madsen gik rundt i par, og der derfor bedste dansker i turneringen, på 27. plads, med Emily som nummer 39. De er hhv. 4 og 2 under par, og dermed langt fra den førende australier Minjee Lee i -15.
På DPWT er Niklas Nørgaard bedste dansker som nummer 54, så et nyt topresultat i Irish Open (Smilla Sønderby vandt jo hos kvinderne i Irland i sidste uge) er udelukket. Rory McIlroy spillede sig frem i førerbolden i -11, og han er nok de flestes favorit selv om Jordan Smith -12 og tyske Hurly Long i -13 ligger bedre til.
Vi kan stadig håbe på en dansk triumf, for Nicole Broch Estrup ligger på 13. plads i Big Green Egg Open i Holland, og i 4 under par har hun faktisk kun 4 slag op til den førende svensker Sofie Bringner, der lige skal ud her til morgen og spille de sidste tre huller af anden runde inden finalerunden kan komme i gang.
Foto: Getty Images