Nanna Koerstz Madsen spiller kun med i Andalucia Costa del Sol Open de España Femenino fordi hun mangler én turnering for at bevare sit medlemskab af Ladies European Tour. Egentlig er hun slidt og trænger til ferie efter en lang og vellykket sæson i USA, men måske fordi forventningerne ikke er skruet så højt op, spiller hun strålende.

Fredag gik Nanna dagens bedste runde – 66 slag (-6) – på Aloha Golf Club og dermed ligger hun på delt andenplads i -7, bare et enkelt slag fra tyske Karolin Lampert, der er alene i spidsen. Nicole Broch Larsen klarede også cuttet.

De danske piger kan følges på GOLFTV, der sender direkte både i dag og søndag fra kl. 14.

Sideløbende kan man følge Rasmus Højgaards kamp for en topplacering i Alfred Dunhill Championship i Sydafrika på Viasat Golf/Viaplay. Han gik ind til weekenden på delt 11. plads.

Foto: Getty Images

Forrige artikelRasmus drøner frem
Næste artikelEt solidt 2019 for Lucas Bjerregård lover godt for 2020
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.