GOLFBLADET har mødt Danmarks bedste kvindelige golfspiller, Nanna Koerstz Madsen, til en snak om Solheim Cup, OL, USA og om at have sin kæreste som caddie.
Nanna Koerstz Madsen er lige nu Danmarks bedste kvindelige golfspiller, og har haft en rigtig god periode på LPGA Tour i USA, hvor hun flere gange har spillet med om sejren søndag – uden dog helt at kunne få skabt det afgørende gode resultat.
Her midt i den danske sommer, ligger hun i en gruppe af spillere, der bejler til en plads på Europas Solheim Cup-hold til september i Skotland, men spørger man hende direkte, så fylder Solheim Cup ikke meget i hendes tanker.
”Altså, jeg har det sådan, at det vil da være fedt at spille Solheim Cup, men hvis det ikke bliver denne gang, så er det også ok. Det er ikke noget, jeg går og spekulerer på, og det er ikke noget, jeg skænker en tanke, når jeg spiller. Jeg spiller udelukkende for mig selv og for at opfylde mine egne målsætninger og Solheim er i sig selv ingen målsætning,” siger hun.
Nannas kæreste, caddie og manager, Nicki Hansen, indskyder dog, at parret er i kontakt med den europæiske kaptajn, Catriona Matthew, og at de har skullet aflevere deres tøjstørrelser. ”Nanna er da bestemt på Catrionas watch liste,” siger han.
Vi besøger det unge par i deres lejlighed i Smørum lidt udenfor København. En lejlighed, de overtog tidligere på året, men som de ikke bor meget i. Arbejdspladsen er USA og den amerikanske LPGA Tour, hvor Nanna Koerstz Madsen for alvor har bidt sig fast efter et vanskeligt første år i fjor. Da vi møder hende, ligger hun nummer 54 på tourens Race to CME Globe rangliste, og hun har allerede indfriet de målsætninger hun satte sig forud for sæsonen.
”Målsætningen var at være i top80 på ranglisten, og at spille med om sejren i et par turneringer. Det har jeg gjort. To gange har jeg været i førerbolden om søndagen, og selvom jeg ikke har leveret et rigtigt topresultat, så lærer jeg noget af det hver gang. Jeg kan mærke, at jeg begynder at føle, at jeg hører til i toppen,” siger hun. ”Nu handler det om at slutte i top60 på ranglisten, for derved kvalificerer jeg mig til de meget store, vigtige turneringer i Asien sidst på sæsonen. ”
OL er et vigtigt mål
Mens Solheim Cup-deltagelse ikke er et mål i sig selv, så er det vigtigt for Nanna, at hun kommer med til OL næste år i Tokyo.
”Det var fedt at være med til OL i Rio. Det var virkelig en stor oplevelse, og det vil jeg meget gerne opleve igen. Det der med at bo i den olympiske by med de andre atleter, og tage den danske trøje på og slå ud mens Kronprinsen kigger på. Det var ubeskriveligt. Selvom man dyrker en meget individuel idræt som golf, så er det at repræsentere sit land til et OL en følelse, der er meget svær at beskrive,” siger hun.
Allerede nu er Nanna meget tæt på at være sikker på at kvalificere sig til OL. Kravet er at man er blandt de 300 bedste i verden, og blandt de to bedste danskere. Top300 i verden er stensikkert – hun er lige nu nummer 130 – og kun hvis den gamle klubkammerat fra Smørum Golfklub og ærkerival, Emily K. Pedersen, genfinder formen, kan positionen som en af Danmarks to bedste blive truet.
”Hvis jeg skulle vælge mellem at spille Solheim Cup til september eller OL næste sommer, så vil jeg klart vælge OL,” siger Nanna.
Nanna Koerstz Madsen havde en fantastisk 2017-sæson, hvor hun vandt tre gange på Symetra Tour i USA, og kvalificerede sig til LPGA Tour. Sidste år var ingen succes. Hun klarede kun få cuts, og det var en stor omvæltning for hende, der var vant til at have succes.
”Overgangen fra Symetra og Ladies European Tour var større end jeg havde troet. LPGA er noget helt andet. Det er stort, og banerne er både længere og sværere, end jeg var vant til. Samtidig skulle jeg også vænne sig til at rejse mere, og jeg kendte jo ingen baner, eller de steder vi kom. Jeg troede, at jeg havde styr på min caddie-situation, men det havde jeg så ikke, så det første år var virkelig svært. I år kan jeg mærke, at alt er lettere, fordi jeg kender banerne og stederne, og fordi jeg som regel har Nicki med som caddie.”
Nicki Hansen er PGA uddannet træner, og havde arbejde herhjemme sidste sæson. Det valgte han at droppe for at følge med Nanna til USA.
”Jeg talte hele tiden i telefon med Nanna sidste år og kunne jo høre, at min kæreste ikke havde det godt, at hun var ensom og at spillet heller ikke fungerede. Det var frustrerende, og jeg kunne mærke, at jeg ikke selv var ordentligt til stede i mit job. Jeg ville hellere være hos hende derovre. Derfor traf vi den beslutning, at det skulle jeg være,” siger Nicki, der nu har en mangesidet rolle i Nannas liv. Han er kæreste og caddie, men han er også manager og en smule træner, forstået på den måde, at han ser til at de aftaler, som Nanna har med sin træner David Dickmeiss, også bliver overholdt.
”Det er da svært at Nicki både er kæreste og caddie, men jeg synes at vi er gode til at adskille tingene. På banen er vi på arbejde, og der handler det kun om golfspillet, men udenfor banen har jeg ham at støtte mig til. Jeg har afgjort haft lyst til at fyre ham som caddie nogle gange, når temperamentet koger på banen, men jeg tror faktisk, at Nicki oftere har haft lyst til at skride, når jeg er ’gået for vidt’. Når vi kommer til hotellet efter en dårlig runde, kan det godt være udfordrende at man bare har 15 kvadratmeter og at man ikke kan gå ind i et rum for sig selv, men det er også godt, fordi det tvinger os til at lægge en dårlig oplevelse bag os hurtigt, og se fremad.”
USA vs. Danmark
Nanna og Nicki har ingen fast base i USA, men de har en god aftale med et privat resort, Boca West, i Florida, hvor de kvit og frit kan bo, spise og træne, når de har behov for det.
”Vi elsker begge to Danmark. Så vi foretrækker at flyve hjem, når vi har et par uger uden turneringer. Når man har rejst meget rundt i verden og oplevet andre lande; blandt andet Brasilien og Indien, så lærer man altså at forstå hvor godt vi har det herhjemme, selvom man jo nogle gange godt kan brokke sig lidt over skatten og den slags. I USA har vi også oplevet bagsiden af samfundet når vi kører rundt fra turnering til turnering,” siger Nanna og fortæller om et par rystende oplevelser.
”Vi skulle op til en turnering i Chicago, og kender jo ikke rigtigt byerne endnu, så da vi nåede til South Side ville vi stoppe for at spise på en Chipottle restaurant. Vi vidste ikke, at der kun bor fattige sorte i South Side. Der var ikke ét eneste hvidt menneske i det område, og de sorte, der hang ud var sådan nogle barske typer med tatoveringer helt op i ansigtet og tykke guldkæder og pistoler i bæltet. Da vi skulle betale, lagde man pengene på en bakke, der så blev skubbet ind bag en rude af skudsikkert glas. Det var virkelig utrygt.
Nede i North Carolina, så vi en ung mor gå på gaden med sit barn i barnevogn og en pistol stukket ned i bukselinningen. Det er sådan nogle steder, hvor man lige begynder at forstå hvor heldige vi er, at være danske,” siger hun.
Kontrasten mellem rig og fattig i USA er enorm. De fleste turneringer spiller pigerne i lækre, private golfklubber, og ofte bor de privat hos værtsfamilier, der tager sig af dem. De fleste familier er rigtigt hyggelige, og det giver en tryghed, der forplanter sig til banen.
”Jeg er ret sikker på, at når Nanna spillede så godt som hun gjorde i Los Angeles, så var det i høj grad fordi vi boede hos en meget sød familie,” siger Nicki. I Los Angeles spillede Nanna både lørdag og søndag i førerbold med superstjernen Minjee Lee, og hvordan var den oplevelsen egentlig?
”Minjee Lee sagde ikke ét ord til mig, ikke engang ’godt slag’, før hun langt inde i den sidste runde, var klar over at jeg ikke længere var en konkurrent. Hun var fuldkommen inde i sin egen verden. Senere har jeg nu spillet en prøverunde med hende, hvor hun åbnede lidt op og fortalte hvilke serier hun ser på Netflix og såden. Men de store stjerner er alle meget forskellige. Ariya Jutanugarn er for eksempel helt anderledes snakkesalig. Det er lidt et problem for touren, at de asiatiske piger er så dominerende som de er. Det koster både publikum og sponsorer. I USA er Lexi Thompson dronningen, og der hviler et tungt pres på hende, fordi hun nærmest er den eneste amerikaner, der kan konkurrere med asiaterne.,” siger Nanna, der ikke oplever det som hverken en fordel eller en ulempe at være europæer. Hun og Nicki holder sig mest for sig selv, og engang imellem kører Nicole Broch Larsen med, når parret i deres lejede bil sætter kursen mod næste by og næste turnering.
Klar forbedring
Nanna Koerstz Madsen er blevet en klart bedre og mere moden golfspiller indenfor det seneste år. Mentalt arbejder hun med Team Danmarks mentaltræner Jacob Hansen, som blandt andet har givet hende nogle værktøjer til at tøjle det iltre temperament, der tidligere har været et problem. Hun har også lært at spille klogere golf.
”En af årsagerne til, at Nanna har haft lidt svært ved at spille godt nok om søndagen har nok været at hendes temperament har drænet hende for kræfter. Hun kan godt lade være at blive sur, men der skal være et spændingsniveau for at det fungerer. Det er noget af det, hun er blevet bedre til at kontrollere. I dag er det hende, der kontrollerer følelserne, ikke omvendt,” siger Nicki, mens Nanna nikker samtykkende og tilføjer: ”Jeg har altid været en aggressiv spiller, der har angrebet pindene hver gang. Det er bare sværere på LPGA, hvor banerne og flagplaceringerne er sværere end på Symetra og på LET. Misser man på den forkerte side, shortsider man sig selv fuldstændigt. Så nu er jeg ved at lære at spille klogere. Min force er helt klart, at jeg slår langt og laver mange birdies, og efter et par sæsoner på LPGA er jeg ved at lære hvilke baner, jeg har en mulighed på, og hvilke, der ikke rigtigt ligger til mig. Skal vi spille ’dart’ efter flagene, er asiaterne simpelthen bare bedre end mig, men på lidt længere baner, hvor driveren er vigtig og hvor man har lidt længere jern ind, der kan jeg vinde. Rancho Mirage, hvor ANA Inspiration spilles, og banerne i Los Angeles og i San Francisco, de ligger rigtigt godt til mig. De baner, derimod, hvor vinderscoren ligger på -30, der har asiaterne bare en fordel,” siger Nanna, som blot havde én uges pause hjemme i Smørum inden hun atter vendte tilbage til USA og jagten på en top60 placering på Race to CME Globe, der vil sikre hende adgang til de store turneringer i Asien sidst på året. Derefter gælder de Evian Championship, British Open og Scottish Open – og måske Solheim Cup.
