De tre førende spillere i Honda LPGA Thailand havde det svært i sidste runde. Patty Tavatanakit faldt ud af kampen om de øverste placeringer med en dobbeltbogey på 12, og birdies på de to afsluttende huller gav hende ‘kun’ andel i tredjepladsen i -20.
Caroline Masson var i +3 efter fire huller og nåede først på sidste hul under par, så hun sluttede som delt 9 i -18.
Sejere var Atthaya Thitikul, der med to huller igen førte i -22 foran den tidligere verdensetter Ariya Jutanugarn (billedet/ Getty) i -21. Derefter lagde Jutanugarn hårdt pres på med birdie på 18, mens Titikul øjeblikket efter fik bogey på 17, og dermed havde de byttet plads.
Så skete det helt ubarmhjertige, at der blev vejrafbrud med kun førerbolden tilbage på banen, og det reducerede Thitikuls chance for birdie og omspil. Da hun kom på banen, fik hun par, og så var Ariya Jutanugarns 11. LPGA-sejr en kendsgerning.
Emily Pedersen var igen bedst af de tre danske spillere, da hun gik i -5. Da Nanna Koerstz Madsen gik i -3, delte de i -13 placeringen som nr. 17. Nicole Broch Larsen sluttede med en runde i par og blev delt nr. 34 i -9.
Ærgerligt, at Emily Pedersen ikke har LPGA-kort, for nu har hun to gange vist, at hun hører hjemme der.