Nanna Koerstz Madsen spillede sig med en superrunde i 8 under par tilbage i kampen om sejren i LPGA turneringen Indy Women in Tech Championship i Indianapolis. Og i Skotland ligger Lucas Bjerregaard inden finalerunden i morgen på St. Andrews’ legendariske Old Course i top10 og har stadig muligheden for at genvinde Alfred Dunhill Links Championship.
Nanna Koerstz Madsen lavede ni birdies og en enkelt bogey i et forrygende comeback i turneringen efter en skidt anden runde i 75 slag. Det placerer hende i skrivende stund på tredjepladsen alene, tre slag fra den førende Mi Jung Hur, men hun er stadig på banen og kan udbygge forspringet, der er også stadig et par stykker, der kan indhente Nanna. Ikke desto mindre har danskeren foreløbigt gået dagens bedste runde og spiller med om sejren søndag. Nicole Broch Larsen var også i gang med en flot runde, men en sen dobbeltbogey har sendt hende ned på en delt 25. plads. Se livescoring her.
Lucas Bjerregaard bliver eneste dansker i finalen på Old Course søndag, men også han har en sejrschance omend han både selv skal spille godt og samtidig håbe på at andre har en mindre vellykket dag. Lucas ligger delt nummer ni i -15, fem slag efter Matthew Southgate og franske Victor Perez. Søndag skal Lucas ud i bold med bl.a. Tyrrell Hatton, som han ‘stjal’ sejren fra sidste år. Mon ikke de nok skal få sat et angreb ind fra første hul?
På Challenge Tour ligger Martin Leth Simonsen og Jeppe Pape Huldahl side om side på delt 26. plads inden finalerunden, uden en reelt mulighed for at vinde. Men for begge gælder at en god runde kan give et vigtigt avancement på ranglisten.
Foto: Getty Images