I 2008 besøgte jeg første gang nogle af banerne på The Natual State Golf Trail i Arkansas. Det var oprettet i 2004 for at støtte golfturismen og bestod da af to baner.
Den skals trails har det med enten at bryde sammen eller at blive udvidet. For The Natural Golf Trail er sket det sidste, så det i dag omfatter 14 18 hullers baner på 13 destinationer.
Der er strenge krav til de steder, der blivre medtaget i ‘sporet’, der er et samarbejde mellem Arkansas State Golf Association, Arkansas Hospitality Association, Arkansas Department of Parks and Tourism og Arkansas Department for transport
Hver bane skal tilbyde en træningsfacilitet, servere mad af en vis kapacitet, have en PGA- medarbejder og tilbyde atten huller med en længde på minimum 6.585. Andre faktorer omfatter buggystier, toiletter og hældningsklassifikationer.
Sporet bestod af ti baner det første år og tilføjede flere i 2005. I begyndelsen af 2015 bestod sporet af tolv baner på elleve forskellige steder over hele staten. En af lokationerne, i Hot Springs har to separate atten-hullers baner. I oktober 2015 var sporet vært for sin første ‘Travel the Trail $10.000 Shootout’; en begivenhed, der omfattede alle golfbanerne på sporet. I 2019 havde sporet 14 baner på 13 steder.
Banerne er blandt de mest værdsatte i Arkansas. De fleste er anerkendt af vigtige golfpublikationer, og banerne er disse:
Bella Vista Golfbane. Samfundets ældste golfbane har et langt og udfordrende klassisk design, der forsigtigt ruller gennem dalen langs Little Sugar Creek.
Big Creek GCC. Et bjergkompleks, der som blot et af 24 baner i USA er blevet vurderet som femstjernet af Golf Digest’s Places to Play.
Eagle Crest Golfbane i Alma (Crawford County) byder på zoysia-tees og fairways og et tee-slag over et dobbelt vandfald.
Glenwood CC og Lodge nær Glenwood (Pike Country) liggger i det sydvestlige Arkansas og har fire sæt udslagssteder, fire vandhazarder (OK – våde strafområder) og to søer.
Hot Springs CC i Hot Springs med to fremragende 18-hullers mesterskabbaner: Arlington og Park.
Isabella GC i Hot Springs Village er et 27-hullers kompleks med tre unikke 9-hullers sløjfer: Nina, Pinta og Santa Maria.
Sage Meadows CC, designet af Tommy Bolt i links-stil, regnes som en af de fem bedste semi-private golfbaner i staten.
Stonebridge Meadows GC uden for Fayetteville (Washington County) ligger i Ozark-bjergene og har Bermudafairways.
Tannenbaum Golf Club nær Drasco. Beliggende på en halvø omgivet af Greers Ferry Sørener banen blevet anerkendt af Golf Digest som et af de bedste steder at spille i landet.
Harbor Oaks GC i Pine Bluff Harbor Oaks har fem udslagssteder på hvert hul, Bermudagræs-fairways og en betagende udsigt langs bredden af Arkansas-floden.
The Ridges ved Village Creek State Park sydøst for Wynne har 27 hullers, designet af Andy Dye, og er placeret på toppen af Crowleys Ridge i det østlige Arkansas.
Mountain Ranch GC i Fairfield Bay i hjertet af Ozarks er af Golf Digest rangeret som statens bedste resortbane.
Red Apple Inn CC i Heber Springs har en 18-hullers mesterskabsbane og er blev kåret som en af de 50 mest naturskønne golfbaner i USA af Golf Digest .
Det var denne sidste, der betog mig mest af dem, jeg spillede på turen gennem den utrolig naturskønne stat, der byder på udstrakte skove, varme kilder fra termisk aktivitet; i Øst et vældigt delta som en del af den udstrakte Missisippi-flot; i nord the Ozarks, hvor bjergene er knap så høje, men dalene blot så umanerligt dybe, at der næsten er tale om et mini Grand Canyons.
Red Apple Inn ligger på en bjergtop på en halvø midt i et udstrakt skovområde omkring Greers Ferry Lake; en stor sø, hvor man har rekorden for den største ferskvandsørred, der er fanget noget sted i verden. Alle værelserne har terrasse ud til skoven, så man har chance for at opleve det rige dyreliv – rådyr, vaskebjørne og altid mindst et par egern, ikke mindst i aftenskumringen. Der er et lækkert poolområde; alle gæster har nøgle til fitnesscenteret, som man deler med Country clubbens medlemmer, og som man kan bruge på det tidspunkt af døgnet, det passer en. Når man så vil skrive hjem om alle herlighederne, er der gratis trådløst internet på alle værelser.
Restauranten ligger, så der fra alle borde er udsigt gennem kæmpestore panoramavinduer ud over skov og sø; så man kan studere fuglelivet eller ved aftensmåltidet se skumringen og tågerne sløre landskabet gradvis, til lys tændes et efter et rundt på bjergsider og søbred.
Klimaet er sådan, at man stort set hele året kan spille golf. Kun enkelte vinterdage går fra – og måske også nogle sensommer- eller efterårsdage, hvis der er tornado- eller hurricanevarsel, som det kan ske. Gæsterne har nogle gange været i beskyttelsesrum, men Red Apple Inn er aldrig blevet ramt.
Egnen er rig på seværdigheder og aktiviteter. Man kan sejle, fiske, vandre, shoppe – ikke mindst træskærerkunst -, og man kan spise i mange forskellige slags restauranter. I en af de billigste snasker, som de lokale valfartede til, var maden næsten guddommelig og servitricen fuldstændig som den unge Goldie Hawn i ’Kaktusblomsten’ – har du ikke set den, har du noget til gode.
På mange spisesteder må man give afkald på alkoholiske drikke – man er jo i bibelbæltet -, og skal man have vin på Red Apple Inn, kan man godt få det, men ikke gennem den normale servering. Bestillingen går videre til baren, som er i så vel forsynet som nogen.
Banen
Alt skilter med de røde æbler, der har navngivet stedet. Der ligger altid store røde æbler i et fad i receptionen, om nødvendigt hentet langvejs fra – de skal være der. Når man slår ud, er klodserne formet som røde æbler, og på greens er der røde æbler på flagene.
Banen falder i to dele. De to første og de syv sidste huller er park-, de øvrige ni skovbane, begge dele rendyrket. Hos den lokale pro får man sin udslagstid, men han har ingen anelse om, hvor mange slag man har for et bestemt handicap. Det har han til fælles med mange andre amerikanske pro’er, selv om man nogle steder godt kan få listerne så at sige listet op af skufferne!
Der er tre sæt klodser: Guldæbler (5877 m), røde æbler (5482 m) og grønne æbler (4673 m). Det virker ikke så langt, men banen er ganske kuperet, så man skal nok få sin motion.
Hul 2 er kåret som et af USA’s smukkeste udsigtshuller. Greenen ligger 151 meter ude – eller rettere nede, og over det ser man skov, sø og himmel i en skøn blanding. Det er utrolig let at overvurdere slaget, så bolden suser over green videre ned i skoven, og så er man så godt som fortabt.
Hul 3 par-4-hul har skov og out-of-bounds tæt på i højre, men frem mod hullet er der en sø i venstre side. Slår man en bold ind i skoven, kan man evt. godt se den ligge der, men man kan også se en fritidsbolig med et skilt, som advarer om, at her skal man ikke gå ind, for så bliver man skudt. I store net udenfor indgangen hænger de bolde, der er havnet på grunden. Det ligner en fælde, hvor den, der forsøger at få fat i dem, bliver skudt. Vi nøjes med at forevige boldnettene på foto!
Videre går det med afvekslende udfordringer, og såvel bane som trail et gode steder at besøge på en kombineret turisrt- og golftur til USA.
