Så kom Jeff Winther (billedet/ Getty) endelig. Med en runde i -5, ovenikøbet på et svært tidspunkt af dagen, spillede han sig i samme score frem som nr. 13 i Commercial Bank Qatar Masters. Dejligt at se.
Han er ikke bedst placerede dansker. Det er stadig Rasmus Neergaard-Petersen som nr. 7 i -6. I dag spillede han på det vanskelige tidspunkt af dagen og var længe over par, men til slut lykkedes det ham at nå frem i par for dagen.
Også Alexander George Frances klarede cuttet sikkert som nr. 34 i -2, mens det var slut for 78. Hamish Brown og Jacob Skov Olesen +2 og 100. Lucas Bjerregaard +3.
I spidsen ligger 1. Brandon Robinson Thompson -10. 2. MK Kim, Haotong Li og Wenyi Ding -8.
I Call C Cape Town Open fører Filippo Celli -11 foran Borja Virto -10. Christoffer Bring er nr. 6 i – 6 og Sebastian Friedrichsen spillede sig frem som nr. -2, mens Søren Broholt Lind -1, Joachim B. Hansen i +3 og John Axelsen +8 er færdige.
Vejret driller i Lalla Meryam Cup, så anden runde blev ikke færdigt. Cecilie Finne-Ipsen er nr. 15 i -3 og mangler fem huller og Natacha Høst Husted er nr. 38 i +1 og mangler kun et enkelt hul. Smilla Tarning Sønderby trak sig før runden. Som hendes score så ud i går, har hun været syg.
Endelig spillede Thomas Bjørn anden runde i Trophy Hassan II i -2 og ligger som mangedelt nr. 5 i -3. Miguel Angel Jimenez fører i -7.