Rasmus Neergaard-Petersen er efter en tredje runde i 70 slag fortsat helt med i kampen om sejren i ugen Challenge de España i Sevilla. Skulle han gå hen og vinde søndag, så vil det være hans tredje sejr i sæsonen på Challenge Tour og han vil dermed tage skridtet direkte ind på DP World Tour.
Men der er lige et job at gøre, og han kan på ingen måde selv afgøre det. Den langtslående finne Tapio Pulkkanen gik nemlig lørdagens runde i 67 (-5), 12 under samlet, og har slået et hul på 2 slag til Jamie Rutherford og yderligere 1 slag til den gruppe på fem spillere i -9, der inkluderer Rasmus Neergaard-Petersen.
Nicolai Kristensen gik 68, og spillede sig frem til 15. plads i -6, Hamish Brown er nr. 21 i -5 efter en 70’er, og Jonathan Gøth-Rasmussen (75) og Jeppe Kristian Andersen (73) deler 59. pladsen i par. Oliver Hundebøll (75) ligger nummer 72.
Foto: Getty Images