Så har vi set det med. Rasmus Neergaard-Petersen (billedet/ Getty) startede tredje runde af Alfred Dunhill Links Championship med en bogey og en par. På de resterende 16 huller lavede han 12 birdies, gik altså runden i -11 og ligger før sidste runde nr. 4 i -16.
Foran ham er Tyrell Hatton -22, Nicolas Colsaerts -21 og Tom Vaillant -19.
Thorbjørn Olesen rykkede også fint og ligger nr, 15 i -13, mens Niklas Nørgaard sluttede på cutgrænsen -9 efter en runde i -7. Rasmus Højgaard sluttede som nr. 85 i -7, og heller ikke Jeff Winther og Sebastian Friedrichsen -6 samt Nicolai Højgaard -5 klarede cuttet.
D+D Real Czech Challenge er færdigspillet, og Benjamin Follett-Smith, Zimbabwe har vundet i -28.
Jonathan Gøth-Rasmussen er blevet en smuk nr. 5 i -21 og Lucas Bjerregaard nr. 12 i -17. Han startede hele turneringen med en bogey, men har siden ikke fået flere! Christoffer Bring blev nr. 23 i -15, Peter Launer Bæk nr. 37 i -13 og Victor Sidal Svendsen nr. 68 i -7
Iberdola Calatayud på LET Access Tour sluttede i et omspil, som Ellie Gower, England vandt over landsmanden Billie-Jo Smith, efter at begge var sluttet i -10.
Puk Lyng Thomsen blev bedste dansker som nr. 6 i -6, mens Cecilie Finne-Ipsen blev nr. 11 i -5, Natacha Høst Husted nr. 26 i par og Cecilie Eggersen nr. 42 i +3.
I VM for kvindelige juniorhold rykkede Danmark fint frem som nr. 4 i +2 efter Sydkorea -19 og bedste score for tredje deltager end Canada .
Individuelt var koreaneren Soomin Oh bedst i -14. De danske scorer var: 7. Benedicte Brent-Buchholz par. 21. Alvilda Wiberg +7. 32. Viktoria Kristensen +11 blandt 73 spillere.
Smørums DM-vindere blev i +24 nr. 7 i Europa Cup’en for klubhold. Hamburg GC sejrede i +3 foran Racing Club de France +5.
Christina Jacobsen blev en flot nr. 4 individuelt i +3.