James Nitties gik birdie-amok i ISPS Handa Vic Open. Danske piger skidt fra start.
Det er verdens nummer 979, Nick Flanagan fra Australien, der fører herrernes turnering af ISPS Handa Vic Open, men det var alligevel hans landsmand James Nitties, som stjal opmærksomheden. Nitties gik nemlig fuldkommen birdie-amok efter at have lavet dobbeltbogey på 14. hul på Beach Course (hans fem hul). Herefter lavede han ni birdies i træk. Dermed tangerede hans Mark Calcavecchias verdensrekord fra 1999. James Nitties havde tilmed en god chance for at lave ti i træk, men udtalte – med et skælmsk smil – at han lod være fordi Calcavecchia fortjente stadig at have andel i verdensrekorden.
Skidt dansk start
Nitties er blandt seks spillere i -8, der er to slag efter Flanagan. Turneringen tæller til European Tour, hvor det er sæsonens mindste turnering. Samtidig med mændene spiller kvindernes LPGA Tour om en tilsvarende præmiesum.
Her har engelske Felicity Johnson lagt sig i spidsen i -8 efter en helt fejlfri runde. Ligesom hos herrerne har hun to slags forspring til de nærmeste forfølgere.
Der er ingen danskere med hos herrerne, men Nanna Koerstz Madsen og Nicole Broch Larsen deltager hos kvinderne. De fik dog langt fra den bedste start. Nanna er delt 53 i -1, mens Nicole er helt nede som delt 119 efter en runde i +2.
Følg livescoring her.
Foto: Getty Images.