Nicolai Kristensen havde haft et større antal bogeys end håbet i de tre første runder af Kaskáda Golf Challenge, men på sidste dag fik han kun en enkelt, og så rykkede han frem som nr. 5 i -7.
Vinder blev Lorenzo Scalise, Italien -12, tre slag foran Nacho Elvira, Spanien. Hamish Brown (billedet/ Jesper Vinzents) blev nr. 18 i -2, mens Frederik Birkelund og Lucas Bjerregaard delte placeringen som nr. 46 i +2.
I Amundi German Masters besatte Nicole Broch Estrup en placering som nr. 18 i -4 efter en fin sidste runde i -3. I toppen er der omspil mellem tjekken Krysina Napoleaova og Caia Gainer, England, der begge sluttede i -14.
På LET ACCESS Tour er der også omspil i Amundi Czech Ladies Open, men danskerne er sluttet således: 36. Cecilie Leth-Nissen +8. 43 Puk Lyng Thomsen +11. 56. Sofie Kibsgaard Nielsen +14.