Nicolai Tinning opnåede søndag i Swiss Challenge sit hidtil bedste resultat på Challenge Tour, da han med en smuk sidste runde i -4 kravlede frem som nr. 13 i samlet -8. Tilmed fik han bogey på sidste hul, men par havde kun givet en 11. plads, så det kostede ikke så dyrt.

Benjamin Poke og Rasmus Højgaard delte 25. pladsen i -4, mens Jeppe Huldahl tog revanche for en skidt moving day med en slutrunde i -4 trods såvel en bogey som en dobbeltbogey på scorekortet. Han elskede hul 17, som han i dag scorede eagle på efter birdies de tre første dage.

Vinder af turneringen blev portugiseren Ricardo Santos i -15.

På Order of Merit, hvor det vigtigste er at være i top 15 og få kort direkte til ET 2020 og det næstvigtigste at være i top 45 ser det fortsat overbevisende ud for danskerne: 6. Martin Leth Simonsen. 8. Mark Haastruå. 11. Rasmus Højgaard. 45. Benjamin Poke. 68. Nicolai Tinning. 84. Marcus Helligkilde. 95. Nicolai Højgaard og 103. Jeppe Huldahl.

Forrige artikelPÅ KANTEN AF VESTERHAVET
Næste artikelNannas sejrschance borte med blæsten
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.