I Joburg Open på LET er der allerede afviklet næsten to runder, og Nicole Broch Estrups (billedet/ Getty) føring i -8 bliver næppe udfordret. Den kom som resultat af, at hun torsdag morgen gik anden runde i -7.
Længe så det ud til, at Smilla Tarning Sønderby ville gøre det, da hun kom helt frem i -7, men under svære betingelser brød hendes spil sammen, og med to huller tilbage er hun nr. 18 i -1.
Amalie Leth-Nissen synes på vej mod en imponerende præstation. På et tidspunkt lå hun på cutgrænsen, men med to huller tilbage har hun spillet sig frem som nr. 12 i -1.
Linette Holmslykke mangler tre huller og ligger som nr. 31 i par.
WCCO Winter Tourt indledte i dag Camiral Golf & Wellness Championship, som føres af norske Sebastian Syr -9 foran Christian Jacobsen, Korsør, der i en flot spurt nåede frem som nr. 2 i -7, mens fem spillere deler tredjepladsen i -6.
De bedst placerede danskere er i øvrigt Jonathan Gøth Rasmussen, Søllerød som nr. 9 i -4 og Hamish Brown, Aalborg som nr. 14 i -3.
I Santander Golf Tour på Girona Golf lå Sofie Kibsgaard en overgang ikke så godt placeret, men sled sig frem som nr. 6 i +2, mens Puk Lyng Thomsen er nr. 25 i +6.